5. Tilknytning til krænker

Introduktion til filmen
Da Lisbeth kontakter sin stedfar for første gang, siden de seksuelle overgreb fandt sted, er hun i første omgang skræmt og bange for at kontakte sin krænker.

Mødet med krænker
Et møde mellem krænker og krænkede, som det, vi er vidne til i denne film, vil ikke høre under almindelig praksis for alle. Filmen åbner imidlertid op for andre interessante aspekter, som bliver mulige at se nærmere på i dette kapitel.
Et af temaerne her er et barns relation og tilknytning til sin krænker.
Begrebet ”tilknytning” er valgt med omhu med det formål at se på filmen med disse øjne. Der er mange stærke følelser forbundet med dette tema, og en række vigtige spørgsmål opstår, som kræver nogle svar eller en forklaring?

Refleksioner

• Hvad er din/jeres umiddelbare reaktion efter filmen – er det noget du undrer dig over, er der spørgsmål der rejser sig, kommer du til at tænke på nogle af dine egne sager, eller var der noget andet, der gjorde indtryk eller greb dig? Fortæl.
• Hvad tænker du/I om Lisbeths reaktioner før, under og efter mødet?
• Hvorfor tror du/I, at Lisbeth taber modet til at møde sin krænker, så snart hun ser øksen i huggeblokken i haven?
• Hvad tænker du/I om stedfaren og hans handlinger, dengang Lisbeth var lille?
• Hvordan kan det være, at Lisbeth sidder og taler stille og roligt og næsten helt almindeligt med sin tidligere stedfar?
• Hvorfor tror du/I at Lisbeth ikke konfronterer ham direkte med alle sine forfærdelige oplevelser?
• Hvilke kræfter holder hende tilbage?
• Hvad betyder begrebet tilknytning i denne sammenhæng?
• Er det relevant at tale om tilknytning i Lisbeths relation til sin stedfader, set med dine/jeres øjne?
• Hvis ja – hvordan ser du/I på Lisbeths tilknytning? Hvad består tilknytningen i?
• Hvad er tegnene i filmen på tilknytningen?
• Hvilken indflydelse eller betydning har denne tilknytning for Lisbeth og hendes liv?
• Hvilken betydning kan dette møde med stedfaren, have haft for Lisbeth?
• Hvilke andre spørgsmål eller tanker vækker filmen?

Tab af kærlighed
Lisbeth Zornig Andersen:

Jeg kan jo næsten ikke huske tiden med min egen far – min stedfar var min far. Når et barn er sammen med en voksen, fra barnet er 3-12 år, vil barnet knytte sig til den voksne. Det var ikke alt, der var dårligt. Man kan ikke skære 3-12 år ud af sin hukommelse – så ville jeg jo ingen barndom have tilbage. Jeg kender en anden pige, der var blevet krænket hele sin barndom af sin far. Hun savner sin far i dag. Pludselig er far væk – hun var hans øjesten. Hun mangler kærligheden. Det handler om tab af kærlighed.

Refleksioner

• Forsøg at forklare med dine/jeres egne ord, hvad det er, Lisbeth kan mene med de ting, hun fortæller om her.
• Hvad tænker du om: 
”Min stedfar var min far”
  ”Det var ikke alt, der var dårligt”
  ”Det handler om tab af kærlighed”?
• Set i lyset af dette, hvad tænker du/I så om stedfarens rolle og betydning for Lisbeths liv?
• Har du/I fået ny viden om et barns tilknytning til krænker?
– hvis ja, fortæl lidt om, hvad den nye viden består i …
• Når det ikke er alt, der var dårligt, var der noget, der var godt – Hvad kunne det fx være?
• Hvad kan det betyde for barnet eller den unge ikke at få anerkendt dette af dig/jer som fagperson(er) i barnets hverdag?
• Hvilke konsekvenser kan det få for barnet eller den unge?
• På hvilken måde kan pædagogens og lærerens anerkendelse af, at der også har været noget, der var godt, få betydning for barnet eller den unge?
• Hvordan kan man som lærer eller pædagog udtrykke en sådan anerkendelse i form af ord eller konkrete handlinger?
  – i forhold til barnet eller den unge?
  – i forhold til kolleger og andre samarbejdspartnere i et forløb med en barn eller ung?
  – i forhold til andre, fx barnets forældre eller stedforældre?
• Hvilke andre spørgsmål eller temaer kunne være relevante at tage fat på her?

Hvis du/I har lyst til at arbejde videre med emnet og med, hvordan man skaber mulighed for, at udsatte familier får andre erfaringer, kan du gå videre nedenfor.

Skabe mulighed for nye erfaringer

Hvordan kunne det ske? Hvorfor fjernede moren ikke sig selv og sine børn fra dette misbrugende, voldelige og krænkende miljø? Én af forklaringerne kan være, at nogle af disse voksne mødre og fædre ikke har erfaringer med andet liv eller har forsvindende få erfaringer med et liv, hvor omsorg og kærlighed og sunde relationer er helt naturlige. At disse mødre og fædre ingen eller kun ganske få oplevelser og erfaringer har med andre relationer end dem, der er forurenet med psykiske og fysiske overgreb, omsorgssvigt, misbrug mm. At et sådan liv er og altid har været ”normen”, og derfor er dét liv, der bydes ind med og leves i familierne.

I bogen ”Grænselandet. Tøndersagen efterforsket” af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen (2007), beskrives hvordan moren efter mange års vold og overgreb begået mod hende selv, men også døtrene, flytter på en krisehjem, og efterlader sine to døtre hos faren. Moren skriver om skyldsspørgsmålet: ”Det er helt i orden, at man ikke forstår disse folks (deriblandt mine) reaktioner, handlinger, mm. – der er ingen, der forlanger, at I, som aldrig har haft disse ting inde på livet, skal forstå dette. Det kan ikke forstås, når man ikke selv har været i situationen.”

Da journalist Mads Brügger i forbindelse med sin research spørger moren om forholdet til sine børn, svarer moren: ”Jeg har altid elsket dem, men jeg har aldrig vidst, hvordan man skulle være mor, for jeg har aldrig haft en selv. Derfor følte jeg aldrig, at jeg slog til. De praktiske ting var i orden, men jeg følte aldrig, at jeg kunne finde ud af at være mor. Jeg gjorde alt for dem, men jeg havde ikke overskuddet og vidste ikke rent følelsesmæssigt, hvordan man gjorde, for jeg havde ikke noget at spejle mig i.”

I dag er relativt mange fagpersoner, både teoretisk og praktisk, optaget af at skærpe opmærksomheden og hjælpen til disse familier. At familiens problemer ikke kan ses isoleret, men at man er opmærksom på betingelser, som familien hidtil har haft i livet. Man fokuserer bl.a. på at lytte og forstå bedre, og på baggrund af dette identificere og tilrettelægge bedre indsatser, som kan skabe muligheder for at få andre erfaringer og redskaber, som kan være med til at bryde med den negative livsbane. At alternativer, redskaber og færdigheder bliver mere synlige og tilgængelige for fx børn, unge og forældre, og ledsages af rette hjælp og støtte og nødvendig sikring af indsatsen på sigt, også mellem forskellige myndigheder og sektorer. Der er imidlertid også en del steder, hvor man arbejder ud fra en helt anden faglighed og tilgang.

Refleksioner

• Hvad er din/jeres umiddelbare reaktion på dette perspektiv?
• Hvad tænker du/I om, at de erfaringer man har, har stor betydning for det liv, man lever? Har du/I ex på dette?
• Hvilken betydning kan det få for barnet/den unge og tilrettelæggelse af indsatsen, når fagpersoner er mere bevidste om dette perspektiv?
• Hvad vil det sige fra dit/jeres professionelle perspektiv at skabe muligheder for andre erfaringer og færdigheder? Hvad betyder det helt konkret? Kom gerne med eksempler fra din/jeres professionelle praksis.
• Hvilke erfaringer har du/I med at skabe muligheder for nye erfaringer og færdigheder for et barn/en ung eller andre? Kom gerne med eksempler fra egen praksis.
• Hvordan er dine/jeres arbejdsmæssige muligheder for at skabe nye erfaringer og færdigheder?
• Er det noget, du/I undrer dig over, er der , der rejser sig, kommer du til at tænke på nogle af dine egne sager, eller var der noget andet, der greb dig? Fortæl.

Eftertanker om tilknytning til krænker
At deltage i et møde med krænker på denne måde, hvor man ledsager barnet, vil nogle måske kunne genkende, mens det for andre vil det være meget langt fra ens professionelle rolle og opgave.
Filmen kan imidlertid skabe eftertanker omkring børns og unges relationer og tilknytninger til de voksne, som på trods af svigt og overgreb, har været disse børn og unges primære voksne på betydningsfulde tidspunkter i deres liv.

Refleksioner

• Har du/I fået ny viden, nye erfaringer eller andet som måske vil få effekt på dit/jeres arbejde på en eller anden måde? Fortæl gerne og brug gerne konkrete eksempler.
• På hvilken måde vil denne nye viden eller erfaringer evt. komme til udtryk i dit/jeres arbejde?
  Er der fx ting, du/I vil gøre anderledes, eller vil der måske være nye tiltag, som du/I vil tage initiativ til?
• Hvad kan dette nye eller anderledes komme til at betyde for:
  1. barnet eller den unge?
  2. for indsatsen, der tilrettelægges?
  3. for samarbejdet med andre myndigheder eller fagpersoner?
  4. for samarbejdet med familien?
  5. Andre?
• Er der spørgsmål eller andre ting, som kan være vigtige at få med her? Hvis ja – fortæl gerne …

Andre relevante problemstillinger
Til dem, der ønsker at tage et spadestik dybere i dette tema om ”tilknytning til krænker” og arbejde videre med pædagogers og lærers betydning, rolle og opgave, er det efterfølgende materiale udviklet til dette formål.
Her lægges der op til, at deltagerne prioriterer i materialet på egen hånd, og inddrager og drøfter de forslag til tilgange og perspektiver, der fremlægges.

Når der ikke underrettes 

I Tøndersagen, som er den største sag om seksuelt misbrug af børn i Danmark, viste det sig, at de to pigers første skole havde lavet en lang række af indberetninger til Løgum Kloster Kommune (Sagsmappen bestod af 650 sider). Da familien flyttede videre til Tønder Kommune, og pigerne dermed skiftede skole, kom det frem, at den nye skole igennem et år intet havde indberettet om pigernes mistrivsel. På dette tidspunkt havde faren intensiveret sine seksuelle overgreb mod sin ældste datter på 10 år. Hverken pædagoger eller lærere havde set noget hos pigerne, som havde vakt deres bekymring.

Hvad kan årsagen været til dette? En vigtig faktor her er, hvad skolen eller institutionen lægger vægt på? Er det fx et snævert fagligt perspektiv der prioriteres, såsom at børnene kommer i skole, virker til at være med i undervisningen, og at der bliver lavet nogen lektier? Eller er andre faktorer, som handler om at se barnet i en større helhed, som at barnet kan have vanskeligheder ved at begå sig socialt, har få eller ingen venner, virker utrygge og frygtsomme, eller har en særlig måde at kontakte kammerater på eller reagere på i forskellige situationer?

Når der misfortolkes og laves forkerte konklusioner
I Tøndersagen (læs fx Grænselandet. Tøndersagen efterforsket. Af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, 2007) flytter moren på krisecenter og overlader sine to døtre til deres far, velvidende at han krænker dem seksuelt. Faren har udsat moren for bl.a. omfattende fysisk og psykisk vold igennem en årrække, og som konsekvens heraf er moren psykisk nedbrudt. Skolen har hidtil anset moren som psykisk ustabil, og da hun forlader hjemmet, mener de at kunne spore, at børnene får det bedre.

Under denne tid intensiverer faren sine seksuelle overgreb rettet mod den 10-årige datter, og umiddelbart vil det være nærliggende at konkludere at datteren ville reagere yderligere med bekymrende tegn.
Det, skolen ser, efter moren er flyttet fra hjemmet er, at det ”… forvandlede fuldstændig Sofie og Signe. De blomstrede op, var velsoignerede, kom til tiden og lavede deres lektier.” Som lærer, pædagog eller socialrådgiver kan sådanne reaktioner forklares med, at det reelt har været morens psykiske situation, der har forårsaget børnenes mistrivsel, og at børnenes liv med faren udvikler sig positivt.

Efter at have fået fremlagt dette af journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, forklarer psykolog fra Red Barnet, Kuno Sørensen, at han godt kunne forestille sig, at der var faldet mere ro over hjemmet, da moren flyttede. Farens fokus og opmærksomhed kan have rettet sig mod børnene, da moren er væk, og på trods af de overgreb han begik, kan det have givet pigerne større mulighed for at koncentrere sig om skolen i en periode.

Et supplerende perspektiv kan være, at faren måske har været opmærksom på, at moren kunne have fortalt til andre om de overgreb, der skete mod pigerne i hjemmet, og at faren bestræbte sig på at give et andet billede udadtil af, at han var ”en almindelig og god far”.

Refleksioner

• Hvilke tanker eller spørgsmål vækker det i dig/jer?
• Er et sådan scenarie i dele af det eller som helhed genkendeligt for dig/jer?
• Hvad kan forklaringerne være på, at skolen igennem et år ikke har indberettet bekymrende adfærd til kommunen?
• Hvad kan man som institution og skole gøre for at undgå at dette sker?
• Hvilke andre relevante spørgsmål kunne man stille her?