Til pædagoger

Undervisningsmaterialet er forsøgt tilrettelagt ud fra, at pædagoger arbejder en mangfoldighed af steder og i et utal af forskellige arbejdssituationer. ”Refleksioner” er tilrettelagt ud fra disse alsidige forhold. Der vil utvivlsomt være steder i materialet, hvor en rækkes spørgsmål rammer plet, men også steder, hvor den arbejdsmæssige kontekst og måden at stille spørgsmål på kan præciseres eller tilrettes egne specifikke arbejdskontekster. Her er det oplagt at deltagerne selv formulerer egne relevante spørgsmål og temaer, der skal drøftes.

”Spørgsmål og eftertanker til lærere og pædagoger” kan være relevante at bruge til at identificere temaer, som opleves som aktuelle for deltagerne. 
Afsnittet ”Andre relevante problemstillinger” kan også inddrages i forhold til aktualitet og relevans og udnyttes alt efter deltagernes behov.