5. Tilknytning til krænker

Introduktion til filmen
Da Lisbeth kontakter sin stedfar for første gang i sit liv siden de seksuelle overgreb fandt sted, er hun i første omgang skræmt og bange for at kontakte sin krænker.

Mødet med krænker
Et møde mellem krænker og krænkede, som det, vi er vidne til i denne film, vil ikke høre under almindelig praksis for alle. Filmen åbner imidlertid op for andre interessante aspekter, som bliver mulige at se nærmere på i dette kapitel.

Et af temaerne her er et barns relation og tilknytning til sin krænker. Begrebet ”tilknytning” er valgt med omhu med det formål at se på filmen med disse øjne. Der er mange stærke følelser forbundet med dette tema, og en række vigtige spørgsmål opstår, som kræver nogle svar eller en forklaring?

Refleksioner

• Hvad er din/jeres umiddelbare reaktion efter filmen – er det noget, du undrer dig over, er der spørgsmål der rejser sig, kommer du til at tænke på nogle af dine egne sager, eller var der noget andet, der gjorde indtryk eller greb dig? Fortæl.
• Hvad tænker du/I om Lisbeths reaktioner før, under og efter mødet?
• Hvorfor tror du/I, at Lisbeth taber modet til at møde sin krænker, så snart hun ser øksen i huggeblokken i haven?
• Hvad tænker du/I om stedfaren og hans handlinger, dengang Lisbeth var lille?
• Hvordan kan det være, at Lisbeth sidder og taler stille og roligt og næsten helt almindeligt med sin tidligere stedfar?
• Hvorfor tror du/I at Lisbeth ikke konfronterer ham direkte med alle sine forfærdelige oplevelser?
• Hvilke kræfter holder hende tilbage?
• Hvad betyder begrebet tilknytning i denne sammenhæng?
• Er det relevant at tale om tilknytning i Lisbeths relation til sin stedfader, set med dine/jeres øjne?
• Hvis ja, hvordan ser du/I på Lisbeths tilknytning?
• Hvad består tilknytningen i?
• Hvad er tegnene i filmen på tilknytningen?
• Hvilken indflydelse eller betydning har denne tilknytning for Lisbeth og hendes liv?
• Hvilken betydning kan dette møde med stedfaren have haft for Lisbeth?
• Hvilke andre spørgsmål eller tanker vækker filmen?

Tab af kærlighed
Lisbeth Zornig Andersen:

Jeg kan jo næsten ikke huske tiden med min egen far – min stedfar var min far. Når et barn er sammen med en voksen, fra barnet er 3-12 år, vil barnet knytte sig til den voksne. Det var ikke alt, der var dårligt. Man kan ikke skære 3-12 år ud af sin hukommelse – så ville jeg jo ingen barndom have tilbage.
Jeg kender en anden pige, der var blevet krænket hele sin barndom af sin far. Hun savner sin far i dag. Pludselig er far væk – hun var hans øjesten. Hun mangler kærligheden. Det handler om tab af kærlighed.

Refleksioner

• Forsøg at forklare med dine/jeres egne ord, hvad det er Lisbeth kan mene med de ting, hun fortæller om her.
• Fx hvad tænker du om: ”Min stedfar var min far”, ”det var ikke alt, der var dårligt”, ”det handler om tab af kærlighed”?
• Set i lyset af dette, hvad tænker du/I så om stedfarens rolle og betydning for Lisbeths liv?
• Har du/I fået ny viden om et barns tilknytning til krænker?
  – hvis ja, fortæl lidt om, hvad den nye viden består i …
• Når det ikke var alt, der var dårligt, var der noget, der var godt – Hvad kunne det fx være?
• Hvad kan det betyde for barnet eller den unge ikke at få anerkendt dette af socialrådgivere og andre fagvoksne i barnets hverdag?
• Hvilke konsekvenser kan det få for barnet eller den unge?
• På hvilken måde kan socialrådgiverens og andre fagvoksnes anerkendelse af, at der også har været noget, der var godt, få betydning for barnet eller den unge?
• Hvordan kan man som socialrådgiver udtrykke en sådan anerkendelse i form af ord eller konkrete handlinger?
  – i forhold til barnet eller den unge?
  – i forhold til kolleger og andre samarbejdspartnere i et forløb med en barn eller ung?
  – i forhold til andre, fx barnets forældre eller stedforældre?
• Hvilke andre spørgsmål eller temaer kunne være relevante at tage fat på her?

Hvis du/I har lyst til at arbejde videre med emnet og med, hvordan man skaber mulighed for, at udsatte familier får andre erfaringer, kan du gå videre nedenfor.

Skabe mulighed for nye erfaringer
Hvordan kunne det ske? Hvorfor fjernede moren ikke sig selv og sine børn fra dette misbrugende, voldelige og krænkende miljø? Én af forklaringerne kan være, at nogle af disse voksne mødre og fædre ikke har erfaringer med andet liv eller har forsvindende få erfaringer med et liv, hvor omsorg og kærlighed og sunde relationer er helt naturlige. At disse mødre og fædre ingen eller kun ganske få oplevelser og erfaringer har med andre relationer end dem, der er forurenet med psykiske og fysiske overgreb, omsorgssvigt, misbrug mm. At et sådan liv er og altid har været ”normen”, og derfor er dét liv, der bydes ind med og leves i familierne.

I bogen ”Grænselandet. Tøndersagen efterforsket” af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen (2007), beskrives hvordan moren efter mange års vold og overgreb begået mod hende selv, men også døtrene, flytter på en krisehjem, og efterlader sine to døtre hos faren. Moren skriver om skyldsspørgsmålet: ”Det er helt i orden, at man ikke forstår disse folks (deriblandt mine) reaktioner, handlinger, mm. – der er ingen, der forlanger, at I, som aldrig har haft disse ting inde på livet, skal forstå dette. Det kan ikke forstås, når man ikke selv har været i situationen.”

Da journalist Mads Brügger i forbindelse med sin research spørger moren om forholdet til sine børn, svarer moren: ”Jeg har altid elsket dem, men jeg har aldrig vidst, hvordan man skulle være mor, for jeg har aldrig haft en selv. Derfor følte jeg aldrig, at jeg slog til. De praktiske ting var i orden, men jeg følte aldrig, at jeg kunne finde ud af at være mor. Jeg gjorde alt for dem, men jeg havde ikke overskuddet og vidste ikke rent følelsesmæssigt, hvordan man gjorde, for jeg havde ikke noget at spejle mig i.”
I dag er relativt mange fagpersoner, både teoretisk og praktisk, optaget af at skærpe opmærksomheden og hjælpen til disse familier. At familiens problemer ikke kan ses isoleret, men at man er opmærksom på betingelser, som familien hidtil har haft i livet. Man fokuserer bl.a. på at lytte og forstå bedre, og på baggrund af dette identificere og tilrettelægge bedre indsatser, som kan skabe muligheder for at få andre erfaringer og redskaber, som kan være med til at bryde med den negative livsbane. At alternativer, redskaber og færdigheder bliver mere synlige og tilgængelige for fx børn, unge og forældre, og ledsages af rette hjælp og støtte og nødvendig sikring af indsatsen på sigt, også mellem forskellige myndigheder og sektorer. Der er imidlertid også en del steder, hvor man arbejder ud fra en helt anden faglighed og tilgang.

Refleksioner

• Hvad er din/jeres umiddelbare reaktion på dette perspektiv?
• Hvad tænker du/I om, at de erfaringer man har, har stor betydning for det liv, man lever? Har du/I ex på dette?
• Hvilken betydning kan det få for barnet/den unge og tilrettelæggelse af indsatsen, når fagpersoner er mere bevidste om dette perspektiv?
• Hvad vil det sige fra dit/jeres professionelle perspektiv at skabe muligheder for andre erfaringer og færdigheder? Hvad betyder det helt konkret? Kom gerne med eksempler fra din/jeres professionelle praksis.
• Hvilke erfaringer har du/I med at skabe muligheder for nye erfaringer og færdigheder for et barn/en ung eller andre? Kom gerne med eksempler fra egen praksis.
• Hvordan er dine/jeres arbejdsmæssige muligheder for at skabe nye erfaringer og færdigheder?
• Er det noget, du/I undrer dig over, er der , der rejser sig, kommer du til at tænke på nogle af dine egne sager, eller var der noget andet, der greb dig? Fortæl.

Socialrådgiveres eftertanker om tilknytning
At deltage i et møde med krænker på denne måde, hvor man ledsager barnet som i filmen, er som tidligere nævnt ikke almindelig socialrådgiverpraksis. Filmen vækker til eftertanke på det at blive lidt klogere på børns og unges relationer og tilknytninger til de voksne, som på trods af svigt og overgreb, har været disse børn og unges primære voksen på betydningsfulde tidspunkter i børnenes og de unges liv. Filmen giver mulighed for at drøfte, hvad det indebærer for den professionelle rolle og opgave.

Refleksioner

• Har du fået ny viden, nye erfaringer eller andet, som måske vil få effekt på dit/jeres arbejde på en eller anden måde? Fortæl gerne og brug gerne konkrete eksempler.
• På hvilken måde vil denne nye viden evt. komme til udtryk i dit/jeres arbejde? Er der fx ting, du/I vil gøre anderledes, eller vil der måske være nye tiltag, som du/I vil tage initiativ til?
• Hvad kan dette nye eller anderledes komme til at betyde for:
  1. barnet eller den unge?
  2. for indsatsen der tilrettelægges?
  3. for samarbejdet med andre myndigheder eller fagpersoner?
  4. for samarbejdet med familien?
  5. Andet?
• Er der spørgsmål eller andre ting, som kan være vigtige at få med her? Hvis ja – fortæl.

Andre relevante problemstillinger
Det efterfølgende materiale er udviklet til jer, der ønsker at tage et spadestik dybere i dette tema om tilknytning til krænker og arbejde videre med socialrådgivernes betydning, rolle og opgave.
Her prioriterer deltagerne materialet på egen hånd, og inddrager og drøfter de forslag til tilgange og perspektiver, der fremlægges.

Når der ikke underrettes
I Tøndersagen, som er den største sag om seksuelt misbrug af børn i Danmark, viste det sig, at de to pigers første skole havde lavet en lang række af indberetninger til Løgum Kloster Kommune (Sagsmapen bestod af 650 sider). Da familien flyttede videre til Tønder Kommune, og pigerne dermed skiftede skole, kom det frem, at den nye skole igennem et år intet havde indberettet om pigernes mistrivsel. På dette tidspunkt havde faren intensiveret sine seksuelle overgreb mod sin ældste datter på 10 år. Hverken pædagoger eller lærere havde set noget hos pigerne, som havde vakt deres bekymring.

Hvad kan årsagen været til dette? En vigtig faktor her er, hvad skolen eller institutionen lægger vægt på? Er det fx et snævert fagligt perspektiv der prioriteres, såsom at børnene kommer i skole, virker til at være med i undervisningen, og at der bliver lavet nogen lektier? Eller er andre faktorer, som handler om at se barnet i en større helhed, som at barnet kan have vanskeligheder ved at begå sig socialt, har få eller ingen venner, virker utrygge og frygtsomme, eller har en særlig måde at kontakte kammerater på eller reagere på i forskellige situationer?

Når der misfortolkes og laves forkerte konklusioner
I Tøndersagen (læs fx Grænselandet. Tøndersagen efterforsket. Af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, 2007) flytter moren på krisecenter og overlader sine to døtre til deres far, velvidende at han krænker dem seksuelt.
Faren har udsat moren for bl.a. omfattende fysisk og psykisk vold igennem en årrække, og som konsekvens heraf er moren psykisk nedbrudt. Skolen har hidtil anset moren som psykisk ustabil, og da hun forlader hjemmet, mener de at kunne spore, at børnene får det bedre.

Under denne tid intensiverer faren sine seksuelle overgreb rettet mod den 10-årige datter, og umiddelbart vil det være nærliggende at konkludere at datteren ville reagere yderligere med bekymrende tegn.
Det, skolen ser, efter moren er flyttet fra hjemmet er, at det ”… forvandlede fuldstændig Sofie og Signe. De blomstrede op, var velsoignerede, kom til tiden og lavede deres lektier.”
Som lærer, pædagog eller socialrådgiver kan sådanne reaktioner forklares med, at det reelt har været morens psykiske situation, der har forårsaget børnenes mistrivsel, og at børnenes liv med faren udvikler sig positivt.

Efter at have fået fremlagt dette af journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, forklarer psykolog fra Red Barnet, Kuno Sørensen, at han godt kunne forestille sig, at der var faldet mere ro over hjemmet, da moren flyttede. Farens fokus og opmærksomhed kan have rettet sig mod børnene, da moren er væk, og på trods af de overgreb han begik, kan det have givet pigerne større mulighed for at koncentrere sig om skolen i en periode.

Et supplerende perspektiv kan være, at faren måske har været opmærksom på, at moren kunne have fortalt til andre om de overgreb, der skete mod pigerne i hjemmet, og at faren bestræbte sig på at give et andet billede udadtil af, at han var ”en almindelig og god far”.

Refleksioner

• Hvilke tanker eller spørgsmål vækker det i dig/jer?
• Er et sådan scenarie i dele af det eller som helhed genkendeligt for dig/jer?
• Hvad kan forklaringerne være på, at skolen igennem et år ikke har indberettet bekymrende adfærd til kommunen?
• Hvad kan man som institution og skole gøre for at undgå at dette sker?
• Hvilke andre relevante spørgsmål kunne man stille her?

Anbringelse uden for hjemmet – med eller uden samtykke
Hvis forældremyndighedshaver ikke har givet samtykke til en anbringelse uden for hjemmet skal afgørelsen fornyes i Børn og Unge udvalget inden for:

• 1 år, hvis barnet ikke har været anbragt tidligere inden for et år før den aktuelle anbringelse
• 2 år, hvis barnet allerede har været anbragt indenfor et år før den aktuelle anbringelse
• 3 år, hvis barnet er under 1 år gammelt

Hvis der foretages en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke eller en akut anbringelse, har forældremyndighedshaver og den unge over 12 år ret til gratis advokatbistand.

Hvis forældremyndighedshaver har givet samtykke til en anbringelse uden for hjemmet, er der ingen tidsmæssig grænse for længden af anbringelsen. Hvis forældremyndighedshaver eller den unge over 15 år anmoder om hjemgivelse, skal kommunen tage stilling til denne anmodning inden for 7 dage.

Fra underretning til handling

1. Underretning modtages af kommunalbestyrelsen
2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af underretning vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og hvorvidt der derfor er brug for akut foranstaltning.*
3. Kvittering for modtagelse af underretning sendes til underretter inden for 6 hverdage.
   a.Underretter har ikke krav på yderligere information om sagen, med mindre den har betydning for underretters fortsatte arbejde med barnet.**
   b.Underretter skal orienteres om, hvorvidt der iværksættes foranstaltninger, i det omfang det er muligt.*
4. Kommunens sagsbehandler/familiebehandler tager kontakt til familien og vurderer herefter, om der er brug for en form for støtte.
5. Hvis der er behov for støtte iværksættes en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse), som højst må tage 4 måneder.
   a.Hvis det vurderes nødvendigt, kan et barn anbringes midlertidigt på institution eller sygehus under undersøgelsens forløb. I så fald må undersøgelsen kun tage 2 måneder at gennemføre.
   b.Den børnefaglige undersøgelse indebærer samtaler med familie, barn, netværk samt eventuel indhentning af specialviden: speciallæge undersøgelser, psykologiske undersøgelser el. lign.
   c.Samtalen med barnet kan finde sted uden forældremyndighedshavers samtykke, hvis hensynet til barnet taler for.*
   d.Det vurderes om der skal foretages yderligere undersøgelser af eksempelvis søskende i familien.
6. Senest 4 måneder efter undersøgelsens igangsættelse, skal der tages beslutning om ingen, en eller flere foranstaltninger, som kan tages med eller uden forældremyndighedsindehavers og barns samtykke. F.eks. dagtilbud, støtte i hjemmet, familiebehandling, behandling af barnets problemer, døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af fast kontaktperson, anbringelse uden for hjemmet på institution eller i plejefamilie (kræver samtykke fra ung over 15), forældrepålæg eller ungepålæg for unge over 12.
   a.Barnet kan besluttes anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedshaver og ung, hvis der er risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling. I så fald kræves der en handleplan, og man skal indhente information om barnets egen holdning til denne foranstaltning.
   b.Beslutning om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke tages af Børn og Unge udvalget. Forinden skal forældre, barn/ung, evt. advokat og evt. bisidder have haft mulighed for at udtale sig.
7. Evt. hjemgivelse fra anbringelse kan først finde sted, når det vurderes, at formålet med anbringelsen er nået, hvis foranstaltningen vurderes til ikke at opfylde behovet, eller hvis forældremyndighedshaver anmoder om hjemgivelse. Hvis anbringelsen har fundet sted med samtykke, har kommunen 7 dages behandlingstid fra anmodning om hjemgivelse modtages. Hvis barnet over 12 år vælger at klage over beslutning om hjemgivelse, vil barnet ikke blive hjemgivet, førend klagen er behandlet. Ved hjemgivelse lægges der en hjemgivelsesplan med op til 6 måneders fortsat støtte til barn og forældre.

* Indikerer ny lovgivning, som med stor sandsynlighed vedtages og implementeres fra 1. oktober 2013.
** Indikerer at forholdet kun gælder, indtil den nye lovgivning tages i brug.

Barnets Reform
Barnets Reform trådte i kraft 1. januar 2011 og indeholder en række lovændringer med det formål at støtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer.
Håndbog om Barnets Reform kan findes her: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
Barnets reform indeholder blandt andet lovgivning på følgende områder:

• Barnets ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen og blive hørt i forbindelse med afgørelser, for eksempel ved at:
  – der skal afholdes børnesamtale inden en eventuel afgørelse falder
  – der skal foretages minimum 2 årlige besøg på et eventuelt anbringelsessted, hvor kommunens sagsbehandler har mulighed for at tale alene med barnet om dets trivsel
• Barnets ret til samvær med familie og netværk
• Barnets ret til at have en bisidder med til møder
• Barnets ret til at klage over afgørelser allerede fra barnet er 12 år gammelt
• Underretningspligten for kommunalt ansatte er blevet skærpet og præciseret
• Underretter har ret til at blive orienteret om, hvorvidt underretningen har givet anledning til handling
• Der er lettere adgang for kommunen til at igangsætte en undersøgelse, bl.a. mulighed for at lave en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse) uden samtykke fra forældremyndighedshaver
• Det er muligt at iværksætte akutte foranstaltninger, imens undersøgelsen udarbejdes
• Hvis en familie flytter til en ny kommune, har fraflytningskommunen pligt til at underrette tilflytningskommunen om eventuelle forhold i forbindelse med behov for særlig støtte
• Forbedringer af plejefamilieområdet, bl.a. igennem mere efteruddannelse og supervision af plejefamilier og gennem en større indsats for at søskende anbringes sammen

Alle borgere har underretningspligt
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.” Serviceloven §154

Kommunale medarbejdere er underlagt skærpet underretningspligt.
Kommunale medarbejdere har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de i deres virke bliver bekendt med:

1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb
4. at et barn har ulovligt skolefravær*

Serviceloven §153
Hvis der er grundlag for en politianmeldelse, er det kommunen, ikke underretter, der har pligt til at politianmelde. Når der laves en underretning, bør man først orientere forældremyndighedshaver og forsøge at få samtykke. Hvis det ikke ses som muligt, kan man underrette uden. Eventuel tavshedspligt, man som fagperson (f.eks. læge) er underlagt, viger for underretningspligten i sådanne tilfælde.

* Indikerer ny lovgivning, som med stor sandsynlighed vedtages og implementeres fra 1. oktober 2013.

Mestringsstrategier og Resiliens
Resiliens (af eng. resilience ‘ukuelighed’) er et psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Resiliens udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne. En god ven eller en støttende anden voksen kan fx afhjælpe belastende familieforhold. Udadvendthed og kontaktstyrke kan i nogle tilfælde hjælpe barnet; omvendt kan en vis indadvendthed og tilbageholdenhed hjælpe det barn, der fx er i fare for at havne i kriminelle miljøer, hvor pågående adfærd er i høj kurs. Man kan således ikke pege på entydige træk, der fremmer resiliensen, men må vurdere hvert enkelt tilfælde i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

Kilde: Gyldendals, Den store Danske Encyklopædi, www.denstoredanske.dk

BØRNEKONVENTIONEN ARTIKEL 12

1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Forældelsesfrist
Seksuelle overgreb kan i dag meldes til politiet op til 10 år efter de er sket, eller efter ofret er fyldt 18. Dvs. et seksuelt overgreb på en ung på 14 år kan anmeldes, indtil personen er 28 år gammel. Et overgreb på en 19-årig kan meldes indtil denne er 29. I særligt grove tilfælde, hvor ofret eksempelvis har været under 12 år gammel, kan overgrebet meldes op til 15 år efter, det er sket, eller ofret er fyldt 18. Forældelsesfristen for seksuelle overgreb i 1984 var 5 år efter, overgrebet havde fundet sted.,
Der er i øjeblikket et forslag i høring om at rykke alderen for, hvornår man tæller de 10 eller 15 års forældelse, så man først begynder at tælle fra ofrets 21. år i stedet for det 18.

Overgrebspakkens fire temaer
Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt. Blandt andet skal relevante faggrupper uddannes og efteruddannes bedre.
Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats. Politi og kommunale myndigheder skal eksempelvis samarbejde tættere og dele flere oplysninger. Samtidig skal sagsbehandlere vide, hvordan de håndterer usamarbejdsvillige familier. Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer samt styrket opfølgning på underretninger.
Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. Mindst én gang skal barnet til samtale uden forældre. Der er afsat 315 mio. kroner til overgrebspakken, som skal komme fra Satspuljen.

Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn
Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup (S) bad i januar 2012 Ankestyrelsen om at kulegrave et antal enkeltsager om overgreb mod børn inden for de seneste fem år. Samtidig nedsatte Karen Hækkerup et ekspertpanel, der blandt andet på baggrund af Ankestyrelsens kulegravning har udarbejdet anbefalinger til, hvordan indsatsen over for udsatte børn og unge kan styrkes. Ekspertpanelet har i juni 2012 afleveret sine anbefalinger til ministeren.

Ekspertpanelets opgave var at komme med forslag indenfor bl.a. flg. temaer:

Samarbejdet på tværs mellem fagpersonerne i børnenes og de unges hverdag skal styrkes

Børnehuse og beredskab

Etablere børnehuse, der kan opbygge ekspertise på området, klare beredskaber når der opstår sager om overgreb og tydeligere regler, når anbragte børn er på besøg hos personer, mistænkt for overgreb mod børnene. Børnehusene omfatter de sociale myndigheder, sundhedspersonale samt politi og retsvæsen.

• Obligatoriske tværfaglige forløb omkring de udsatte børn og unge på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, og relevante sundhedsfaglige uddannelser som led i en national kompetenceplan.
• Kommunernes tværfaglige samarbejde om udsatte børn skal styrkes, blandt andet i forhold til sundhedspleje, skoler, dagtilbud, tandpleje.
• Alle kommuner bør etablere en central systematisk behandling af alle indkomne underretninger.
• Alle kommuner bør være tilknyttet et børnehus, hvor der kan opbygges ekspertise i samtaler med børn udsat for overgreb.
• Alle kommuner bør have klare procedurer for håndteringen af underretninger og sager om overgreb.
• Reglerne vedrørende samvær for anbragte børn bør tydeliggøres, så det fremgår tydeligt, at i sager, hvor et barn er anbragt på grund af mistanke om overgreb, må barnet ikke sendes på ikke-overvåget samvær hos de personer, som mistanken retter sig mod.