1. Mors magt

Introduktion til filmen
Lisbeth er født i 1968. De første tre år af sin tilværelse bor hun sammen med sin far, mor og tre storebrødre, der er henholdsvis 3, 4 og 5 år ældre end Lisbeth. Da Lisbeth er tre år forlader faren sin familie.
Lisbeths mor møder Jan og flytter med ham og børnene til et lille hus på Lolland. Her vokser de op med vold, svigt, alkoholiserede voksne og seksuelle krænkelser. Drengene kommer på børnehjem og i familiepleje. Lisbeth selv drømmer om at komme til at bo hos en anden familie.

At lytte til barnet eller forældrene
På trods af at Lisbeth gentagne gange igennem årene beder om at komme i familiepleje, så bliver der taget andre beslutninger på hendes vegne.

Lisbeth giver flere gange på forskellige måder udtryk for at hun ønsker at komme til at bo hos en anden familie. Det star stærkt I hendes erindring og via indsigt I sagsakter fra sin opvækst, kan Lisbeth læse at hun gentagne gange har bedt om at komme I familiepleje. Alligevel skal Lisbeth enten være hjemme hos sin mor eller på børnehjem.

Refleksioner

• Var der noget i filmen, som særligt fangede din opmærksomhed, undrede eller greb dig eller på anden måde gjorde et særligt indtryk?
  Det kan fx være noget, en person sagde eller gjorde, noget det skete, eller en scene som står særligt frem for dig? – Fortæl gerne …
• Hvordan tror du/I kunne det lade sig gøre, at Lisbeths mor kunne få så meget indflydelse og magt?
• Hvorfor tror du/I, at der bliver lyttet mere til Lisbeths mor end til Lisbeth?
• Hvorfor spørger socialudvalget ikke skolen til råds?
• Hvorfor lytter de ansvarlige fagpersoner i socialudvalget ikke til Lisbeth og skolen?
• Har du/I oplevet lignende ting, hvor du ikke er blevet lyttet til? – hvis ja, fortæl gerne, hvis du har lyst.
• Har du også prøvet at blive lyttet til? Hvis ja, fortæl gerne.
• Hvad kan man som barn eller ung gøre for at blive lyttet til?
• Hvem tager man hensyn til, når man fremsætter sine ønsker: sig selv, sine forældre, sine plejeforældre, pædagogen, en helt anden person …?
• Hvad ville være til barnets bedste set med dine/jeres øjne?
• Tror du/I at moren kan være bange for at miste forbindelsen til Lisbeth?
• Hvad tænker du/I om at moren kræver, at Lisbeth skal hjem, når børnepengene skal udbetales?
• Hvem burde have magten og hvorfor – moren, Lisbeth eller socialudvalget, andre?
• Hvem taler Lisbeths sag – hvem er ”barnets advokat”?
• Hvad kunne man gøre for at lytte bedre til barnet og sikre barnet bedre?
• I dag lægges der et større fokus på børneperspektivet, og Barnets Reform skal sikre, at barnet inddrages og høres. I linket her kan I læse om Barnets Reform, som handler om børneinddragelse og barnets perspektiv.

Nedenfor kan I finde citater fra en tidligere anbragt ung pige og en gruppe efterskoleelever, der har set og drøftet filmen. I kan evt. anvende det i jeres arbejde med ’Refleksioner’.

Maya, 17 år, tidligere anbragt:

Det er som om, de voksnes ord vægter højst. Sådan har det altid været. Det er helt forkert, at man ikke lytter til den, det handler om. Det er hende, der skal have det så godt som muligt – og man ved godt, hvad der er bedst for én, selvom man er lille.

Citater af skoleelever:

Hvis en voksen kommer med forklaring, så tror man, at børnene opdigter det. Det er rigtigt, at det er nemmere at få snakket om ting. Men samtidig er det svært for et barn blandt voksne at fortælle en historie, der er god nok til, at de tror på det. Hvis mor virker normal, tænker folk, at der sikkert bare har været et skænderi og et øjebliks ønske om at komme væk. Børn kan godt overdrive.

Det her er en helt absurd sag. At en mor har så fucking meget at skulle sige i forhold til, hvad hun har gjort. Hun har allerede tre af sine sønner i plejefamilie! Hun er dybt alkoholiseret! Lisbeth har brændemærker! Hun kan ikke sige, hun vil have hende hjem!

Det er mærkeligt, at moren har haft så meget magt, når hun ikke var til stede. Hun var fuldstændigt psykisk ustabil. Det er ikke at være en rigtig mor – hun er bare biologisk mor.

En mor skal tage sig af sine børn. Andre er trådt til her – læreren. Men det er blevet stoppet af den biologiske mor. Vi snakkede om, hvorfor moren var sådan, altså fuldstændig i psykisk ubalance. Det må have noget at gøre med hendes opvækst. Der må have været noget. Identitet er sådan en kæmpe bowle med masser af rum. Hvis man ikke får fyldt op med omsorg, kan man ikke give noget igen.

Skilsmissen med faren kunne tage hårdt på hende. Det eneste hun havde tilbage, var
børnene. Tre af brødrene var taget fra hende (tvangsfjernet). Og så holder hun fast i den sidste. Der er sorg hos en mor, når hun ikke kan være der for sine børn.

Moren er ond – men ikke med vilje. Hun elsker Lisbeth inderst inde, men viser det ikke. Hun er ikke stor nok til at tage ansvar – hun er ikke voksen. Hun siger nej til familiepleje for ikke at miste kontakten med Lisbeth.

Hvis man ikke har noget med hjemmefra i kufferten, så kan man ikke se længere end hertil. Hun har fundet trøst i børnene. Hun kan ikke se, hvordan andre reagerer, eller hvordan man burde være. Moren kan ikke se længere end til sin egen næse. Hun vil måske det bedste. Det ved vi ikke … det virker som om, det er pengene, men jeg tror ikke, der er nogen, der er så umenneskelige, at de kan tænke så dårligt om egne børn. Det tror jeg ikke på. Så er der noget der er skærpet, fx alkohol.

Tegn på omsorgssvigt og overgreb
Lisbeth bliver anbragt i såkaldt frivillig pleje hos Grethe og Otto, som betyder, at moren har ret til at hente hende.
På trods af de tydelige tegn på vold og omsorgssvigt i form af brandmærker fra cigaretter på Lisbeths små 8-årige arme, samt morens fuldskab, træffer socialudvalget den beslutning at lytte til morens ønske om, at Lisbeth skal fjernes fra sin plejefamilie og i stedet bo på Børne- og Ungdomscentret i Nakskov. Efter en måned på Børne- og Ungdomscenteret flyttes Lisbeth hjem til sin mor.

Refleksioner

• Hvilke tanker og spørgsmål vækker denne scene i dig/jer?
• Hvad synes du/I, der skal til, for at fjerne et barn fra hjemmet?
• Hvilke tegn på omsorgssvigt og overgreb er vigtige at være opmærksomme på, set med dine/jeres øjne?
• Kan du/I genkende noget fra filmen i forhold til dit eget liv? Hvis du har lyst, kan du evt. fortælle om det? Hvad skete der?
• Tror du/I at det altid er muligt at finde tegn på omsorgssvigt og overgreb?
• Hvis ikke, hvad kan man så gøre?
• I dag er lovgivningen indrettet sådan, at de sociale myndigheder kan gribe ind på en bekymring og mistanke – hvorfor sker det ikke altid?
• Hvordan synes du/I, at barnet skal inddrages?
• Hvem kunne tale barnets sag?
• Hvad mener du/I, der skal til for, at man lytter mere til barnet/den unge?
• Hvad kan være forklaringerne på, at det alligevel sker, at der nogle gange lyttes mere til forældrene end til barnet?
• Er der andre ting, der kunne være vigtige at diskutere her?

Når barnet selv ønsker at komme væk hjemmefra

I filmen hører vi Lisbeth fortælle, at hun selv ønskede at komme i familiepleje. Allerede som 9-årig løber hun Grethe i møde på gaden og siger: ”Tag mig med hjem Grethe”. I sagsakterne hører vi gentagne gange hendes ønske om at komme i pleje. Som 12-årig ønsker endnu en af Lisbeths lærere at tage hende i pleje. Moren siger nej, og det lykkes ikke sidenhen for Lisbeth at opnå det hun drømmer om og håber på – at komme i pleje.

Refleksioner

• Er der noget du/I kommer til at tænke på, når du/I hører dette?
• Hvad tror du/I, at disse erfaringer med voksne gør ved et barn?
• Har du/I selv oplevet at ville bo et andet sted end der, hvor du skulle være?
  Hvis ja, hvad skete der?
• Hvad kunne man gøre ved det?
• Ville I som kammerater kunne støtte en kammerat, der havde problemer?
• Hvordan kunne du/I gøre dette?
• Er der noget du/I får lyst til at gøre?

Loyalitet over for forældre og risiko for tab af kærlighed

Børn søger deres forældre, lige meget hvad. (Lisbeth Zornig Andersen)

Refleksioner

• Hvad tænker du/I om det, som siges her? Er der noget du/I kan genkende? Hvis ja, fortæl?
• Hvad betyder det set med dine/jeres øjne, at den unge er loyal over for sine forældre og risikerer at tabe forældrenes kærlighed?
• Hvordan mon det er for et barn, der egentlig ønsker at være hos sine forældre, selvom de ikke kan passe ordentligt på det, at blive anbragt af de sociale myndigheder?
• Er der andre ting, som du/I kunne tænke jer at tale om?

Inddrag evt. følgende citat i jeres refleksioner:

Uanset hvor dumme ens forældre er, er der nogle bånd, der knytter. Man har et specielt forhold til forældre, ligegyldigt hvor forkert de opfører sig. Ens forældre er ens forbillede, man ser ikke, hvad der er forkert. Der er en speciel connecting. Jeg ved ikke, om det er kærlighed. Men det er noget særligt. Der skal meget til, før man går imod sine forældre. Det er svært at fortælle sandheden. Man føler ansvar over for forældre. Man kan måske godt se, man ikke har det som andre børn, men hvis man ikke har prøvet andet, kan man måske se, at det er anderledes, men ikke mærke det. Fordi man ved ikke, hvordan andet føles. Jeg tror det kan være svært at fortælle til andre, fordi det er svært at se i øjnene … en slags forsvarsmekanisme.

Maya, 17 år og tidl. anbragt

Har du lyst til at arbejde mere med dette tema, kan du finde ekstramateriale nedenfor.

Søren Skjødt, leder på Godhavn, udtaler:

Når børn oplever behov for speciel hjælp, som ikke længere kan varetages i hjemmet, er de SÅ bevidste om, at der ligger et aktivt valg om fravalg af familie og dermed også et muligt evigt tab af kærlighed. Der findes ikke et anbragt barn, som ikke hellere ville være derhjemme, og som ikke er i en loyalitetskrise.
Derfor har børn og unge også brug for en beslutning, der er taget af andre væk fra familien, så nogle gange er det vigtigt at være konsistent og sige: ”det skal du”, så må du blive sur på mig, jeg repræsenterer en forvaltning (ikke din familie), og jeg bestemmer det. Så kan barnet tørre lidt sved af panden, og det kan forældrene i virkeligheden også, og så kan de samarbejde, mødes på det plan, de nu kan, uden det handler om, at én af parterne har ønsket at fjerne sig fra hinanden – uden risiko for tab af kærlighed. Temaet er bøvlet, for typisk ville børnene sige: Men jeg ville gerne være derhjemme, og det vil mor også gerne have.
Vi skal sådan passe på i forhold til forældrene, fordi vi har brug for forældrene. Vi skal være i rigtig god kontakt med de unge og sikre deres livslange relationer, og forældrene kommer vi altså ikke rigtig uden om. Vi skal kunne være i det.
Børnenes vilkår er, at det er deres forældre, det er et grundvilkår for dem. Vi har den holdning, at forældrene har gjort deres bedste på det givne tidspunkt. Vi skal også huske på, at for forældrene kan det se helt anderledes ud efter nogle år, tingene kan være forandret, de kan være et andet sted i deres liv.

Refleksion

• Fagpersonen taler her om at løfte ansvaret fra barnets eller den unges skuldre ved at være den, der siger de ubehagelige ting, og fjerner barnet fra hjemmet? Hvad synes du/I om dette?

Kontakt til forældre

Som 14-årig besøger Lisbeth regelmæssigt sin far. Børne- og Ungdomscentret, hvor Lisbeth bor, fra hun er 12 til hun er 14 år, har frarådet, at Lisbeth flytter ind til sin far. I sagsakterne står der: ”Det har således vist sig, at forholdet ikke kunne bære i længden, primært fordi Lisbeth vil have opfyldt sine behov og krav, som for os og faren at se, er noget urimelige. Kontakten er således på nuværende tidspunkt afbrudt.”

Refleksioner

• Lisbeth spørger i filmen: Kan man som 14-årig have fremsat urimelige krav til sin far? Hvad tænker du/I om det?
• Hvilke grunde kan de fagvoksne have haft til at fraråde, at Lisbeth flytter ind til sin far? Hvad tænker du/I om dette?
• Hvad mon det kan have betydet for Lisbeth, ikke at kunne flytte ind til sin far?
• I dag arbejder man mange steder på at sikre børnenes livslange relationer.
• Hvad synes du/I man skulle gøre for Lisbeths kontakt til sin far?
• Hvad tænker du/I om, hvad der er vigtigt for Lisbeth?
• Kan du/I genkende noget af det, I ser ske her i dit/jeres eget liv?
• Er der nogle som du/I har kendt længe, som har en særlig betydning for dig/jer?
  – Fortæl gerne.
• Hvad betyder det for dig/jer?
• Skal man gøre mere for at barnet/den unge har kontakt til sin familie eller andre, der betyder noget? Hvad det kunne det evt. være?

Er der andre ting, der er vigtige at nævne her?

Kontakt til søskende
Det er vigtigt for Lisbeth at have tæt kontakt til sine brødre, særligt Michael, som hun er taget ind til i København uden aftale med Børne- og Ungdomscentret. Lisbeth læser i sagsakterne: ”Vi har givet udtryk for, at hvis Lisbeth og hendes brødre hver især kan klare deres problemer, kan de efterhånden få en tættere kontakt, men at det i øjeblikket ikke har noget formål.”

Refleksioner

• Hvad tænker du/I om dette?
• Er det noget du/I selv kender til? – Fortæl gerne. Hvad skete der?
• Her lytter man igen ikke til Lisbeths eget ønske – diskuter hvilke grunde de fagvoksne kan have haft til dette?
• Hvad kunne være vigtigt for Lisbeth i forhold til sin brødre?
• Hvordan ville du/I reagere, hvis det skete for dig? Eller for en, du kender?
• Hvad kunne man gøre for at forbedre dette i fremtiden? – kom gerne med flere forskellige forslag.
• Hvilke andre spørgsmål kunne være vigtige at tale om her?

Samarbejde mellem skole og forvaltning
Ravnsborgskolen, hvor Lisbeth som 9-årig er elev, bliver ikke hørt om den indgribende beslutning om at fjerne Lisbeth fra sin plejefamilie, og skolen sender uopfordret et brev til socialforvaltningen, hvor man forholder sig særdeles kritisk til socialudvalgtes disposition.

Hvis du/I har brug for at læse den del af brevet, som Lisbeth læser op i filmen, kan du/I læse det her:

I brevet skriver skolen: ”Der er fuld enighed om, at den tid eleven har været i familiepleje, har hun været fuldstændig i balance, glad og tilfreds, samt ren og velplejet. Hendes udbytte af skolen har derfor været særdeles godt, og gode fremskridt er konstateret. Hun har ligeledes været fuldt accepteret blandt kammerater. Der er for os ingen tvivl om, at alle disse ting i væsentlig grad skyldes, at hun har været i et hjem, hvor man har virkelig gjorde noget for hende og holdt af hende, hvilket hun også selv har givet udtryk for.”
I brevet fortæller skolen hvordan de nærmest er ”rystede over Socialudvalgets disposition, hvor en afgørelse om en elev er foretaget uden, at man har indhentet oplysninger fra skolen. Det lover ikke godt for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem skole og Socialforvaltning. Vi finder afgørelsen helt forkert, idet man ikke kan have taget hensyn til, hvad der i dette tilfælde er bedst for barnet”.

Refleksioner

• Hvad tænker du/I om at socialudvalget ikke har spurgt skolen om, hvordan det går med Lisbeth?
• Hvad tænker du/I om de fagvoksne, som har sendt brevet uopfordret til kommunen? Hvad fortæller det om dem?
• Har du/I oplevet noget af det samme, eller minder det dig om noget andet? Hvad skete der? Hvad gjorde du? Var der nogen, der hjalp dig? Hvilke erfaringer fik du?
• Hvordan kunne man have håndteret det i forhold til barnets bedste?
• Hvad kan skoler og de sociale myndigheder gøre, for at have et godt samarbejde i hverdagen?
• Hvad skal der til, for at samarbejdet kan fungere fornuftigt mellem lærere/pædagoger og socialrådgivere?
• Er det andre ting, som ikke er nævnt, men som kunne være vigtige at få med her?