Til pædagoger, lærere og andre fagpersoner

Som fagperson er det vigtigt, at man vurderer materialets temaer for at prioritere, hvad der kan være relevant for den faglige og praktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Det kan være indenfor et bestemt fag eller tema, en faglig eller tværfaglig problemstilling, projektopgaver mm. Filmene åbner alvorlige temaer, og i de fleste klasser vil der sidde elever, som enten er primært eller sekundært berørt af omsorgssvigt og psykiske eller fysiske krænkelser fra forældre eller andre omsorgspersoner. For at være forberedt på forskellige reaktioner fra elever, anbefales det, at man ser filmene, inden man viser dem til elever og andre studerende.

Til fagpersoner anbefales det derfor, at I, når I har set filmene igennem, vælger hvilke temaer, som I ønsker at vise og tale med jeres børn og unge om. Og at I i personalegruppen drøfter, hvad I ønsker at få ud af at se filmene, og sammen finder frem til, hvordan I vil gribe det an, hvad I mener, I skal være opmærksomme på undervejs eller efter, samt andre ting, I synes er vigtige. Børnene og de unges kan også inddrages undervejs og være med til at bestemme, hvad der betyder noget for dem at drøfte.

Genkende egen historie i Lisbeths
Lisbeth Zornig Andersen er en meget autentisk og rørende fortæller, og de fleste gribes af de historier, hun fortæller på sin rejse tilbage til sin barndom. Hun er meget åbenhjertig og går tæt på smertefulde oplevelser, såvel som kærlige oplevelser. Formålet for fagpersonerne kan være at bruge Lisbeths fortælling til at tale med børn og unge om nogle af de problemer, de kan opleve i deres liv. Det kan fx være erfaringer med ikke at blive lyttet til og ikke anerkendt af voksne, som træffer indgribende beslutninger i ens liv. Det kan være fysiske som psykiske overgreb begået af ens nære voksne, og hvilke konsekvenser det kan have – men at det stadig er ens forældre eller voksne, der har en eller anden betydning, som også kan være vigtig for én at have med i sin forståelse af og fortælling om, hvem man er. Det kan være, at man har mødt voksne eller andre på sin vej, som har fået én til at føle sig særlig betydningsfuld, og hvor vigtigt det har været og stadig er for én.