4. Politianmeldelse eller ej

– Når tvivlen råder

Se filmen

Introduktion til filmen

Introduktion til filmen
På Hylleholt Husgerningsskole har Lisbeth efter to år på behandlingshjemmet fortalt, at hun er seksuelt misbrugt. Kontaktpædagogen og forstanderen er ikke i tvivl om, at det er rigtigt, at Lisbeth jævnligt har været udsat for seksuelle krænkelser af sin stedfar fra hun var 10 til hun var 12 år.
Dengang i 1982-83 var der en forældelsesfrist på fem år – det vil sige, at krænkelserne skulle meldes til politiet, inden der var gået fem år. Personalet på Hylleholt Husgerningsskole underrettede kommunen om de seksuelle overgreb, men stedfaren, blev aldrig politianmeldt af kommunen.

Når tvivlen råder

Når tvivlen råder
Dilemmaet om politianmeldelse eller ej er yderst sårbart og vanskeligt. For en anmeldelse har i sagens natur konsekvenser for alle, ikke mindst det krænkede barn. Stedfarens seksuelle overgreb mod Lisbeth stopper først, da Lisbeth kommer på børnehjem, og der går fire år, inden hun som 16-årig tør betro sig til en voksen.

Refleksioner

  • Var der noget i filmen, som særligt fangede din opmærksomhed, undrede eller greb dig eller på anden måde gjorde et særligt indtryk? Det kan fx være noget, en person sagde eller gjorde, noget der skete eller en scene, som står særligt frem for dig? – Fortæl gerne …
  • Når et barn krænkes seksuelt vækker det meget stærke følelser hos de fleste mennesker. I Lisbeths situation hører vi Karens dilemmafyldte overvejelser om, hvorvidt en politianmeldelse er en god ide eller ej – overvejelser som først og fremmest tager afsæt i Lisbeths heling og trivsel. Hvad tænker du/I om denne sag?
  • For mange er det retfærdigheden, der krænkes ved ikke at politianmelde – Hvad tænker du/ I om det?
  • Hvad kan Karen mene med ordene ”Jeg tror ikke, der er noget svar på, for hvem det er godt for, og for hvem det ikke er godt”?
  • Karen stiller skarpt på et centralt dilemma med ordene: ”Vi ved, det er en kæmpe byrde for et barn at bære, hvis han eller hun også får skyld for, hvis mor eller far kommer i fængsel – og ja, hvem siger, det kun var dig.”
  • Hvad tænker du/I om dette?
  • Lisbeth svarer ”man skal betragte det som en alvorlig forbrydelse, hvor man skal sætte noget strafferetligt i gang” – Hvad synes du/I om dette?
  • Skal seksuelle overgreb altid meldes til politiet? Eller kan man forestille sig sager med tvivl, undtagelser?
  • Hvad kunne det have betydet for Lisbeth, hvis stedfaren var blevet politianmeldt?
  • Hvilke konsekvenser kunne det have haft, hvis stedfaren var blevet dømt? For Lisbeth? For eventuelle andre?
  • Hvilke konsekvenser kunne det have haft, hvis stedfaren ikke var blevet dømt? For Lisbeth? For eventuelle andre?
  • Hvad kan være vigtigt set fra barnets perspektiv, og hvad kan være vigtigt set fra et voksenperspektiv i sager som denne?
  • Karen inddrager endnu et perspektiv – ”kvinder kan have svært ved at blive troet på, hvis de anmelder incest og voldtægt – og det var ikke nemmere dengang” – hvilke spørgsmål og tanker sætter det i gang hos dig/jer?
  • Hvilken betydning har det, at vi får at vide, at der har været flere børn boende hos stedfaren efter Lisbeth?
  • Hvilke andre spørgsmål kunne være interessante at stille her?

Måske har I lyst til at arbejde videre med temaet. Nedenfor finder I en samtale mellem en lille gruppe af tidligere anbragte unge og en pædagog. Gruppen har set filmen ”Politianmeldelse eller ej”. Lovgivningen omkring Forældelsesfrist kan også inddrages – den kan læses her.

Pige:

Jeg kan godt forstå det, Karen siger. Det sætter noget i gang, man ikke bare kan trække sig ud af. Lisbeth var måske ikke klar over den gang, hvad det indebar at anmelde. Karen tænkte på at Lisbeth ikke skulle belastes yderligere, men det er ikke rimeligt i forhold til stedfaren.

Dreng:

Et sted synes jeg, at jeg læste, at han havde flere børn efterfølgende. Karen skulle have haft gjort noget for at stoppe det pga. de andre børn. Det burde have været stoppet i tide.

Dreng:

Det er vigtigt i forhold til, hvordan Lisbeth har det. Hun skal også passe på med, om det er noget, der ender negativt. Hvis han bliver dømt og kommer ud, kan han godt have ændret sig, og det ku gå ud over hende.

Pædagog:

Man kan se nu, at hun er rigtigt ked af, det ikke blev anmeldt. Vi ved ikke, hvad der er sket med de andre børn senere. Det er tydeligt at se, hun havde det skidt med det. Det er uretfærdigt. Dels at hun var det igennem, og at det heller ikke blev anmeldt. Jeg har ikke selv oplevet sådan en situation – det vender sig i mig, når jeg hører historien. Det at være nyudklækket pædagog (som Karen var dengang, red.) og sidde med det ansvar.

Pige:

Karen skulle sende et signal om at være Lisbeths hjælper … vise, at vi vil gå langt for at hjælpe dig. At gå til politiet er en alvorlig sag.

Pædagog:

Hvis man har den her profession og spørger en om sådan noget, så skal man være klar til at gå hele vejen.

Dreng:

Jeg tror ikke, man kan få ro, hvis den ikke går hjem. (her menes at stedfaren bliver dømt, red.)

Pige:

Lidt både og – hvis han ikke bliver dømt føler Lisbeth sig misforstået. Men det at Karen siger, hun tror på hende, så har hun trods alt en oplevelse af at nogen troede på hende.

Skyld

Skyld
Som vi oplever i filmen og i afsnittet ovenfor er følelsen af den skyld, man pålægger barnet, en vigtig del af det faglige og personlige dilemma. En fagperson, som har arbejdet med udsatte børn og unge i adskillige år, fortæller her om skyld: ”Vi skal væk fra det der område SKYLD. Det handler mere om, hvem er det, der skal hjælpes, og hvordan sikrer vi det. Det er klart, at når far skal anmeldes, så kan du gange skyld med 200 for den unge. Og far mister sit arbejde, og han kan ikke gå på gaden, fordi folk råber efter ham – så man lægger rigtig meget over på den unge. Jeg har lavet mange kvajere, og det interessante er jo, om man lærer noget af det.”

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I om følelsen af skyld, som det krænkede barn kan få pålagt, hvis ens far eller mor bliver dømt og kommer i fængsel?
  • Hvad kan Karen mene med ”det er meget belastende at blive trukket igennem, at blive afhørt, for man ved, at alt det, man siger, får konsekvenser, også for ens mor, ens far, hvis det er det.”
  • Karen siger efterfølgende: ”Men jeg troede på dig – jeg vidste godt det var rigtigt.” Hvilken rolle kan det spille i sager som Lisbeths – at fagvoksne tror på én, men at sagen ikke politianmeldes?
  • Hvilke andre ting, kommer du/I til at tænke på?