5. Tilknytning til krænker

Introduktion til filmen
Da Lisbeth kontakter sin stedfar for første gang i sit liv siden de seksuelle overgreb fandt sted, er hun i første omgang skræmt og bange for at kontakte sin krænker.

Refleksioner

• Var der noget i filmen, som særligt fangede din opmærksomhed, undrede eller greb dig eller på anden måde gjorde et særligt indtryk? Det kan fx være noget, en person sagde eller gjorde, noget det skete, eller en scene som står særligt frem for dig? – Fortæl gerne …Er der noget du/I særlig godt forstår i det, der sker i filmen?
• Er der noget du/I slet ikke forstår af det, der sker i filmen?
• Hvad tænker du/I om Lisbeths reaktioner før, under og efter mødet?
• Hvorfor tror du/I, at Lisbeth taber modet til at møde sin krænker, så snart hun ser øksen i huggeblokken i haven?
• Hvad tænker du/I om stedfaren og hans handlinger, dengang Lisbeth var lille?
• Hvordan kan det være at Lisbeth sidder og taler stille og roligt og næsten helt almindeligt med sin tidligere stedfar?
• Hvorfor tror du/I at Lisbeth ikke konfronterer ham direkte?
• Hvilke kræfter kan holde hende tilbage?
• Hvad betyder begrebet tilknytning i denne sammenhæng?
• Er det relevant at tale om tilknytning i Lisbeths relation til sin stedfader?
• Hvis ja – hvordan ser du/I på Lisbeths tilknytning? Hvad består tilknytningen i?
• Hvad er tegnene i filmen på tilknytningen?
• Hvilken indflydelse eller betydning har denne tilknytning for Lisbeth?
• Hvilken betydning kan dette møde med stedfaren, have haft for Lisbeth?
• Hvilke andre spørgsmål eller tanker vækker filmen?

I kan evt. inddrage nogle citater fra elever i jeres drøftelse nedenfor.

Eleverne er optagede af Lisbeths reaktioner:

Hun sidder måske og fortryder, hun var for flink. Hun ville gerne have været mere konfronterende. Været lidt hårdere og spurgt, hvorfor han gjorde det. Hvis hun var taget tilbage senere, ville hun stadig ikke kunne sige det til ham. Det vil hun aldrig kunne gøre. Selvom det er mange år siden, er det stadig hårdt. Det skete, da hun var ti, men hun vil huske det, når hun er 60. Det ligger i en i så lang tid.

Jeg kunne godt fornemme, da hun kørte i bilen. Spændingsfrygt. Det har taget hårdt på hende. Hendes barndom og fortid. Kunne godt se det, da hun åbnede døren. Var lidt bange.

Særligt stedfaren vækker en del eftertanke hos eleverne:

De var bare hans dukker. Han styrede med hård hånd. Der var ikke plads til deres liv. Lisbeth sagde, at da han kom ind, stoppede moren med at være mor. Hun var nede. Han var stor og en de kunne være trygge ved. Han blev mere og mere brutal og var nok ikke så tryg. Lisbeth siger, hun var bange for ham nu. Den 12-årige pige kom op i hende igen.

Jeg tror ikke, han fysisk virkede stærk. Tror, han er en tynd splejs. Jeg tror, hun mener stærk mentalt. Psykisk. Han styrede familien med hård hånd. Man kan virke større, end man er, når man har magt. Han angrede ikke. Hun havde måske forventet han ville angre, det ville man vel. Nogle steder er det normalt at slå børn, andre steder er seksuelle overgreb normale. Han synes måske, det var normalt. Min fars far slog min far. Det var normalt. Han sagde det var normalt, fordi hans egen far slog. Mange børn taler ikke ud, tier stille, ingen kan se, at noget er galt. Ligesom hvis man driller i skolen og ingen siger fra. Ingen har sagt fra. Han mente, at det måske var normalt, fordi ingen sagde fra. Moren har mistet tre sønner og mand. Måske var hun bange for at miste resten. Så giver hun ham frie tøjler, fordi hun er bange for at miste. Hvis han får lov bliver han.

Jeg tror ikke, han i det øjeblik han voldtager hende, ved at det er galt. Det er han ikke klar over. Men måske reagerer han senere hen, som han gør, fordi han har fundet ud af, at det var slemt, så overbeviser han sig selv om det ikke var noget. Hvis man overbeviser sig selv om, at det ikke var så slemt, så vil man selv tro på det. Jeg tror, han ikke ved, det er galt. At han har gjort noget galt.

Surrealistisk, at faren ikke kan huske noget. At faren siger, han gav et klap i røven. Surrealistisk han ikke kan se, han har gjort noget galt, når tre børn er flyttet, og han har forgrebet sig på den sidste. Han må være ulykkelig, skal finde et sted og ødelægge det for andre for selv at få det bedre.

Eleverne diskuterer ”ondskab”:

Stedfaren er ikke rar, så må han være ond. Han slår jo. Så kan man starte en diskussion, om der er ondt i alle mennesker. Men det bliver en lang diskussion.

Det, han gør mod hende, er ondt. Lisbeth var en lille pige på ti år – at røre ved hende. Jeg kan ikke se, det ikke er ondt.

Jeg ved ikke, om der findes onde mennesker. Det er en forestilling, vi alle har om, hvordan et menneske er ondt. Det har at gøre med ens psykiske tilstand, hvad der er ondt. Hvad man synes er rigtigt og forkert. Man har en forestilling om, at han er ond. Men han må have nogle grunde. Der må være noget … Det er ikke nogen undskyldning, men en grund. Og så skal mennesket jo have hjælp af helvede til.

Tab af kærlighed
Lisbeth Zornig Andersen:

Jeg kan jo næsten ikke huske tiden med min egen far – min stedfar var min far. Når et barn er sammen med en voksen, fra barnet er 3-12 år, vil barnet knytte sig til den voksne. Det var ikke alt, der var dårligt. Man kan ikke skære 3-12 år ud af sin hukommelse – så ville jeg jo ingen barndom have tilbage.
Jeg kender en anden pige, der var blevet krænket hele sin barndom af sin far. Hun savner sin far i dag. Pludselig er far væk – hun var hans øjesten. Hun mangler kærligheden. Det handler om tab af kærlighed.

Refleksioner

• Forsøg at forklare med dine/jeres egne ord, hvad det er, Lisbeth mener med de ting, hun fortæller om her.
• Hvad tænker du fx om: ”Min stedfar var min far”, ”Det var ikke alt, der var dårligt, ”Tab af kærlighed”?
• Hvad betyder ”tab af kærlighed” set med dine/jeres øjne?
• Giver det dig/jer ny viden om et barns tilknytning til krænker?
  – hvis ja, fortæl …
• Når det ikke var alt, der var dårligt, var der noget, der var godt? – Hvad kunne det være, hvis I tænker på jeres egen hverdag med jeres forældre eller andre voksne, da I fx var mindre?
• Hvad kunne være gode ting at gøre for børn og unge, der er ramt af ”tab af kærlighed”? – Som kammerat eller for én selv?
• Hvad får du/I ellers lyst til at nævne eller tale om her?

Opsamling af erfaringer

Refleksioner

• Nu da du/I har set filmene og fået et større indblik i Lisbeths liv og de vilkår, hun er vokset op under – hvad er så dine/jeres eftertanker?
• Der kan være mange bud på, hvem og hvordan man skulle have grebet ind, fx faren, Grethe, kommunen, andre … hvem synes du/I skulle have grebet ind?
• Hvilke erfaringer og ny viden, synes du/I, at du/I har fået undervejs?
• Er der noget, som du eller I får særlig lyst til at gøre efter at have fået disse erfaringer og denne nye viden?
• Er der andre ting, du/I kunne tænke jer at sige eller drøfte som afrunding?