1. Mors magt

– Om forældres betydning og børns indflydelse


Se filmen

Introduktion

Introduktion til filmen
Lisbeth er født i 1968. De første tre år af sin tilværelse bor hun sammen med sin far, mor og tre storebrødre, der er henholdsvis 3, 4 og 5 år ældre end Lisbeth. Da Lisbeth er tre år forlader faren sin familie. Lisbeths mor møder Jan og flytter med ham og børnene til et lille hus på Lolland. Her vokser de op med vold, svigt, alkoholiserede voksne og seksuelle krænkelser. Drengene kommer på børnehjem og i familiepleje. Lisbeth selv drømmer om at komme til at bo hos en anden familie.

At lytte til barnet

At lytte til barnet
Lisbeth tager selv initiativ til at komme til at bo hos Grethe og Otto. Da Lisbeth senere kommer til at bo på børnehjemmet, udtrykker hun gentagne gange ønske om at bo hos en plejefamilie. Alligevel bliver det besluttet, at Lisbeth fortsat skal bo på institution.

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I ud fra det, du/I netop har set?
  • Hvilke spørgsmål synes du/I er relevante at stille?
  • Hvordan tror du/I kunne det lade sig gøre, at Lisbeths mor kunne få så meget indflydelse og magt?
  • Hvorfor spørger socialudvalget ikke skolen til råds?
  • Hvorfor lytter de ansvarlige fagpersoner i socialudvalget ikke til Lisbeth og skolen?
  • Hvad ville være til barnets bedste set med dine/jeres øjne?
  • Tror du/I, at moren kan være bange for at miste forbindelsen til Lisbeth?
  • Hvad tænker du/I om, at moren kræver, at Lisbeth skal hjem, når børnepengene skal udbetales?
  • Hvem burde have magten og hvorfor – moren, Lisbeth, socialudvalget, andre?
  • Hvem taler Lisbeths sag – hvem er ”barnets advokat”?
  • Hvad kunne man gøre for at lytte bedre til barnet og sikre barnet bedre?
  • Er der andre ting, der kunne være vigtige at diskutere her?
  • I dag lægges der et større fokus på børneperspektivet, og Barnets Reform skal sikre, at barnet inddrages og høres. Her kan du/I læse om Barnets Reform, som handler om børneinddragelse og barnets perspektiv.

Tegn på omsorgssvigt og overgreb

Tegn på omsorgssvigt og overgreb
Lisbeth bliver anbragt i såkaldt frivillig pleje hos Grethe og Otto, som betyder, at moren har ret til at hente hende. På trods af de tydelige tegn på vold og omsorgssvigt i form af brandmærker fra cigaretter på Lisbeths små 8-årige arme, samt morens fuldskab, træffer socialudvalget den beslutning at lytte til morens ønske om, at Lisbeth skal fjernes fra sin plejefamilie og i stedet bo på Børne- og Ungdomscentret i Nakskov. Efter en måned på Børne- og Ungdomscenteret flyttes Lisbeth hjem til sin mor.

Refleksioner

  • Hvilke tanker og spørgsmål vækker denne scene i dig/jer?
  • Hvad synes du/I, der skal til for at fjerne et barn fra hjemmet?
  • Hvilke tegn på omsorgssvigt og overgreb er vigtige at være opmærksomme på, set med dine/jeres øjne?
  • Er det altid muligt at identificere tegn? Hvis ikke, hvad kan man så gøre?
  • I dag er lovgivningen indrettet sådan, at de sociale myndigheder kan gribe ind på en bekymring og mistanke – hvilke kræfter tror du/I kan holde dem tilbage?
  • Hvad kunne man gøre ved det?
  • Hvordan synes du/I at barnet skal inddrages?
  • Hvem kunne tale barnets sag?
  • Hvad mener du/I, der skal til for, at man lytter mere til barnet/den unge?
  • Hvad kan være forklaringerne på, at det alligevel sker, at der nogle gange lyttes mere til forældrene end til barnet?
  • Er der andre ting, der kunne være vigtige at diskutere her?

Når barnet selv ønsker at komme væk hjemmefra

Når barnet selv ønsker at komme væk hjemmefra
I filmen hører vi Lisbeth fortælle, at hun selv ønskede at komme i familiepleje. Allerede som niårig løber hun Grethe i møde på gaden og siger: ”tag mig med hjem, Grethe”. I sagsakterne hører vi gentagne gange hendes ønske om at komme i pleje. Som 12-årig ønsker endnu en af Lisbeths lærere at tage hende i pleje. Moren siger nej, og det lykkes ikke sidenhen for Lisbeth at opnå det, hun drømmer om og håber på – at komme i plejefamilie.

Refleksioner

  • Hvad tror du/I, at disse erfaringer med voksne gør ved et barn?
  • Hvad kunne man gøre ved det?
  • Ville du/I som kammerat(er) kunne støtte en kammerat, der havde problemer?
  • Hvordan kunne du/I gøre dette?
  • Er der noget du/I får lyst til at gøre?

Loyalitet over for forældre og risiko for tab af kærlighed

Loyalitet over for forældre og risiko for tab af kærlighed

Børn søger deres forældre, lige meget hvad.

Lisbeth Zornig Andersen

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I om det, som siges her? Er der noget, der giver mening? Hvis ja, fortæl?
  • Hvad betyder det set med dine/jeres øjne, at den unge er loyal over for sine forældre, og risikerer at tabe forældrenes kærlighed?
  • Hvordan mon det er for et barn, der egentlig ønsker at være hos sine forældre, selvom de ikke kan passe ordentligt på det, at blive anbragt af de sociale myndigheder?
  • Er der andre spørgsmål, som du/I får lyst til at stille her?

Inddrag evt. følgende citat i jeres refleksioner:

Uanset hvor dumme ens forældre er, er der nogle bånd, der knytter. Man har et specielt forhold til forældre, ligegyldigt hvor forkert de opfører sig. Ens forældre er ens forbillede, man ser ikke, hvad der er forkert. Der er en speciel connecting. Jeg ved ikke, om det er kærlighed. Men det er noget særligt. Der skal meget til, før man går imod sine forældre. Det er svært at fortælle sandheden. Man føler ansvar over for forældre. Man kan måske godt se, man ikke har det som andre børn, men hvis man ikke har prøvet andet, kan man måske se, at det er anderledes, men ikke mærke det. Fordi man ved ikke, hvordan andet føles. Jeg tror det kan være svært at fortælle til andre, fordi det er svært at se i øjnene … en slags forsvarsmekanisme.

Maya, 17 år og tidl. anbragt

Har du lyst til at arbejde mere med dette tema, kan du klikke her for ekstramateriale. (skal linke til teksten lige nedenunder – markeret med grønt) Søren Skjødt, leder på Godhavn, udtaler:

Når børn oplever behov for speciel hjælp, som ikke længere kan varetages i hjemmet, er de SÅ bevidste om, at der ligger et aktivt valg om fravalg af familie og dermed også et muligt evigt tab af kærlighed. Der findes ikke et anbragt barn, som ikke hellere ville være derhjemme, og som ikke er i en loyalitetskrise.Derfor har børn og unge også brug for en beslutning, der er taget af andre væk fra familien, så nogle gange er det vigtigt at være konsistent og sige: ”det skal du”, så må du blive sur på mig, jeg repræsenterer en forvaltning (ikke din familie), og jeg bestemmer det. Så kan barnet tørre lidt sved af panden, og det kan forældrene i virkeligheden også, og så kan de samarbejde, mødes på det plan, de nu kan, uden det handler om, at én af parterne har ønsket at fjerne sig fra hinanden – uden risiko for tab af kærlighed. Temaet er bøvlet, for typisk ville børnene sige: Men jeg ville gerne være derhjemme, og det vil mor også gerne have. Vi skal sådan passe på i forhold til forældrene, fordi vi har brug for forældrene. Vi skal være i rigtig god kontakt med de unge og sikre deres livslange relationer, og forældrene kommer vi altså ikke rigtig uden om. Vi skal kunne være i det. 
Børnenes vilkår er, at det er deres forældre, det er et grundvilkår for dem. Vi har den holdning, at forældrene har gjort deres bedste på det givne tidspunkt. Vi skal også huske på, at for forældrene kan det se helt anderledes ud efter nogle år, tingene kan være forandret, de kan være et andet sted i deres liv.

Refleksion
Fagpersonen taler her om at løfte ansvaret fra barnets eller den unges skuldre ved at være den, der siger de ubehagelige ting, og fjerner barnet fra hjemmet? Hvad synes du/I om dette?

Kontakt til forældre

Kontakt til forældre
Som 14-årig besøger Lisbeth regelmæssigt sin far. Børne- og Ungdomscentret, hvor Lisbeth bor, fra hun er 12 til hun er 14 år, har frarådet, at Lisbeth flytter ind til sin far. I sagsakterne står der: ”Det har således vist sig, at forholdet ikke kunne bære i længden, primært fordi Lisbeth vil have opfyldt sine behov og krav, som for os og faren at se, er noget urimelige. Kontakten er således på nuværende tidspunkt afbrudt.”

Refleksioner

  • Lisbeth spørger i filmen: Kan man som 14-årig have fremsat urimelige krav til sin far? Drøft dette spørgsmål i gruppen.
  • Hvilke grunde kan fagpersoner have haft til at fraråde, at Lisbeth flytter ind til sin far? Hvad tænker du/I om dette?
  • Hvad mon det kan have betydet for Lisbeth, at hun ikke kunne flytte ind til sin far?
  • I dag arbejder man mange steder på at sikre børnenes livslange relationer. 
Hvad synes du/I, man skulle gøre for Lisbeths kontakt til sin far?
  • Hvad tænker du/I om, hvad der er vigtigt for Lisbeth?
  • Hvilke andre spørgsmål kan være vigtige at tage op?

Kontakt til søskende

Kontakt til søskende
Det er vigtigt for Lisbeth at have tæt kontakt til sine brødre, særligt Michael, som hun er taget ind til i København uden aftale med Børne- og Ungdomscentret. Lisbeth læser i sagsakterne: ”Vi har givet udtryk for, at hvis Lisbeth og hendes brødre hver især kan klare deres problemer, kan de efterhånden få en tættere kontakt, men at det i øjeblikket ikke har noget formål.”

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I om dette?
  • Her lytter man ikke til Lisbeths eget ønske – diskuter hvilke grunde de fagvoksne kan have haft til dette?
  • Hvad kunne være vigtigt for Lisbeth i forhold til sine brødre?
  • Hvordan ville du/I reagere, hvis du vidste, at dette skete for en, du kendte?
  • Hvad kunne man gøre for at forbedre dette i fremtiden? – kom gerne med flere forskellige forslag.
  • Hvilke andre spørgsmål er vigtige at drøfte her?

Samarbejde mellem skole og forvaltning

Samarbejde mellem skole og forvaltning
Ravnsborgskolen, hvor Lisbeth som 9-årig er elev, bliver ikke hørt om den indgribende beslutning om at fjerne Lisbeth fra sin plejefamilie, og skolen sender uopfordret et brev til socialforvaltningen, hvor man forholder sig særdeles kritisk til socialudvalgtes disposition. Hvis du/I har brug for at læse den del af brevet, som Lisbeth læser op i filmen, kan du/I klikke her (skal linke videre til teksten nedenunder). I brevet skriver skolen: ”Der er fuld enighed om, at den tid eleven har været i familiepleje, har hun været fuldstændig i balance, glad og tilfreds, samt ren og velplejet. Hendes udbytte af skolen har derfor været særdeles godt, og gode fremskridt er konstateret. Hun har ligeledes været fuldt accepteret blandt kammerater. Der er for os ingen tvivl om, at alle disse ting i væsentlig grad skyldes, at hun har været i et hjem, hvor man har virkelig gjorde noget for hende og holdt af hende, hvilket hun også selv har givet udtryk for.” I brevet fortæller skolen hvordan de nærmest er ”rystede over Socialudvalgets disposition, hvor en afgørelse om en elev er foretaget uden, at man har indhentet oplysninger fra skolen. Det lover ikke godt for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem skole og Socialforvaltning. Vi finder afgørelsen helt forkert, idet man ikke kan have taget hensyn til, hvad der i dette tilfælde er bedst for barnet”.

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I om at socialudvalget ikke har spurgt skolen om, hvordan det går med Lisbeth?
  • Hvad tænker du/I om de fagpersoner, som har sendt brevet uopfordret til kommunen?
  • Hvordan kunne man have håndteret det i forhold til barnets bedste?
  • Hvordan ser et godt samarbejde mellem skole og sociale myndigheder ud, set med dine/jeres øjne?
  • Hvad kan skoler og sociale myndigheder gøre for at have et godt samarbejde i hverdagen?
  • Kom med jeres bud på, hvad I tror, der skal til, for at samarbejdet mellem lærere/pædagoger og socialrådgivere kan fungere bedre?
  • Er det andre ting, som ikke er nævnt, men som kunne være vigtige at få med her?

Underretninger og berøringsangst

Underretninger og berøringsangst
Spørgsmålet er om de sociale myndigheder reelt var klar over, i hvilken grad omsorgssvigt og overgreb skete i Lisbeths familie. Om der berøringsangst over for disse ting i familier, og om fagfolk og almindelige mennesker reelt underretter nok i dag.

Refleksioner

  • Hvad tænker du/I om dette – er det spørgsmål, der opstår?
  • Hvad skal der til for at gøre det mere legalt eller tilgængeligt at underrette?
  • Hvor slemt skal det stå til med et barn eller en ung, før du/I ville lave en underretning?
  • Hvordan skulle et optimalt underretningssystem se ud med dine/jeres øjne, i forhold til fx kontakten mellem den, der underretter, og den, der skal håndtere og reagere på underretningen i det sociale system?
  • Er der andre væsentlig ting, der kunne drøftes her?

Til jer, der har lyst til at arbejde videre med, hvad der sker, fra man underretter til handling, kan I læse, hvad lovgivningen siger ved at klikke her. At sager ikke altid går som foreskrevet i lovgivningen, kan I læse mere om i Ankestyrelsens rapport fra 2012: “Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn”. Et uddrag kan læses her.