1. Mors magt

Introduktion til filmen
Lisbeth er født i 1968. De første tre år af sin tilværelse bor hun sammen med sin far, mor og tre storebrødre, der er henholdsvis 3, 4 og 5 år ældre end Lisbeth. Da Lisbeth er tre år forlader faren sin familie. Lisbeths mor møder Jan og flytter med ham og børnene til et lille hus på Lolland. Her vokser de op med vold, svigt, alkoholiserede voksne og seksuelle krænkelser. Drengene kommer på børnehjem og i familiepleje. Lisbeth selv drømmer om at komme til at bo hos en anden familie.

Barnets stemme
På trods af at Lisbeth gentagne gange igennem årene beder om at komme i familiepleje, så bliver der taget andre beslutninger på hendes vegne.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker denne film hos dig/jer? Er der fx noget særligt, der griber dig, undrer dig eller på anden måde gør indtryk? Fortæl gerne.
• På hvilken måde er det, der sker i filmen genkendeligt for dig/jer?
• Hvilke rolle og opgave ville du/I varetage, hvis du/I var i en tilsvarende situation?
• Hvad tænker du/I om Grethes og hendes mand, Ottos, indsats?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til hele scenariet?
• Har du/I erfaringer med at blive påvirket direkte eller indirekte af forældres eller plejeforældres situation og reaktioner? Hvis ja, fortæl gerne.
• Hvilke kræfter kan der være på spil, og hvilken indflydelse og effekt kan disse kræfter have, set fra dit/jeres perspektiv?
• Hvordan er det muligt at bevare fokus på barnets situation og behov i sådanne situationer?
• Hvilke erfaringer har du/I med det? Fortæl gerne.
• Hvordan har du/I oplevet samarbejdet med andre fagfolk, fx samarbejde med sagsbehandler fra socialforvaltningen eller andre fagpersoner? Kom gerne med konkrete eksempler.
• På trods af Lisbeths positive udvikling hos Grethe, ser myndighederne alligevel bort fra barnets perspektiv og andre fagpersoners vurderinger, herunder skolen, hvor Lisbeth er i sin hverdag. Hvad kan være forklaringer på dette?
• Hvad er dine/jeres bud på, hvordan det kunne lade sig gøre, at Lisbeths mor kunne få denne form for indflydelse og magt?
• Hvad kan holde de ansvarlige fagpersoner tilbage fra at handle i forhold til barnets bedste? Kan de ansvarlige fagpersoner i denne sag være i den tro, at de handler i til barnets bedste? Hvis ja, fortæl?
• Lisbeth læser op af sagsakterne, at morens argument er, at hun er bange for at miste forbindelsen til Lisbeth. Hvad kan morens udtalelse være udtryk for?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til scenariet om, at moren på den ene side frygter at miste forbindelsen til Lisbeth, og på den anden side kræver, at Lisbeth skal hjem, når børnepengene skal udbetales?
• Hvordan kan man håndtere situationer med modstridende ønsker og behov hos henholdsvis barnet og forældre?
• Hvem taler Lisbeths sag – hvem er ”barnets advokat”? Er der andre spørgsmål eller temaer, som du/I kunne tænke jer at drøfte?

Samarbejde mellem skole og forvaltning
Ravnsborgskolen, hvor Lisbeth som niårig er elev, bliver ikke hørt om den indgribende beslutning om at fjerne Lisbeth fra sin plejefamilie, og skolen sender uopfordret et brev til socialforvaltningen, hvor man forholder sig særdeles kritisk til socialudvalgtes disposition.

Hvis du/I har brug for at læse den del af brevet, som Lisbeth læser op i filmen, kan du/I klikke her. (linker videre til teksten nedenunder, markeret med grønt) I linket kan du også finde henvisning til Ankestyrelsens rapport om overgreb på børn.

I brevet skriver skolen: ”Der er fuld enighed om, at den tid eleven har været i familiepleje, har hun været fuldstændig i balance, glad og tilfreds, samt ren og velplejet. Hendes udbytte af skolen har derfor været særdeles godt, og gode fremskridt er konstateret. Hun har ligeledes været fuldt accepteret blandt kammerater. Der er for os ingen tvivl om, at alle disse ting i væsentlig grad skyldes, at hun har været i et hjem, hvor man har virkelig gjorde noget for hende og holdt af hende, hvilket hun også selv har givet udtryk for.”

I brevet fortæller skolen hvordan de nærmest er ”rystede over Socialudvalgets disposition, hvor en afgørelse om en elev er foretaget uden, at man har indhentet oplysninger fra skolen. Det lover ikke godt for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem skole og Socialforvaltning. Vi finder afgørelsen helt forkert, idet man ikke kan have taget hensyn til, hvad der i dette tilfælde er bedst for barnet”.

I Ankestyrelsens rapport (Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn, Ankestyrelsen, juni ) om kulegravning af en række sager, konkluderede man, at samarbejdet mellem skole og socialforvaltning kan blive betydeligt bedre. I nogle sager er der ikke iværksat foranstaltninger på trods af omfattende oplysningsmateriale og underretninger om massive problemer i familierne. Nogle sager bærer præg af, at der ikke har været optimalt samarbejde mellem skole og socialforvaltning.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker denne film hos dig/jer?
• Er der fx noget særligt, der griber dig, undrer dig eller på anden måde gør indtryk?
• Hvad tænker du/I om socialudvalgets håndtering af sagen?
• Er der noget af dette, som er genkendeligt for dig/jer? Hvis ja, fortæl gerne.
• Hvad mener du/I, man kunne gøre i en tilsvarende situation?
• Hvilke roller og opgaver skulle fx varetages?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til hele scenariet?
• Hvordan har du/I oplevet samarbejdet med andre fagfolk, fx samarbejde mellem skole og institution og med sagsbehandler fra socialforvaltningen eller andre fagpersoner?Kom gerne med konkrete eksempler fra eget arbejdsliv – også selvom det er noget forskelligt fra denne situation.
• Hvordan kunne man have håndteret det i forhold til barnets bedste?
• Hvordan ser et velfungerende samarbejde mellem skole, institution og de sociale myndigheder ud?
• Har du/I erfaringer med et samarbejde mellem forskellige parter eller myndigheder, som endte med et tilfredsstillende resultat?
• Hvad gjorde du/I, som fik det til at fungere?
• Hvad skal der til, set fra dit/jeres perspektiv for at sikre et velfungerende samarbejde mellem skole, institution og forvaltning? 
– Eller mellem din/jeres arbejdsplads og de sociale myndigheder?
• Hvordan kan samarbejdet evt. organiseres på en mere hensigtsmæssig måde?
• Hvilke andre tiltag skal der evt. til, set fra dit/jeres professionelle ståsted?
• Hvad skal der evt. til, for at et samarbejdet kan fungere mere hensigtsmæssigt mellem lærere/pædagoger og socialrådgivere?
• Drøft gerne ud fra dine/jeres egner erfaringer med henblik på at identificere best practice?
• Er der andre spørgsmål eller temaer, som du/I mener, kunne være relevante også at nævne eller drøfte? Hvilke?

Underretninger og berøringsangst
Den faglighed, som ligger til grund for håndteringen af Lisbeths sag, stiller spørgsmål ved, om man reelt var klar over, i hvilken grad omsorgssvigt og overgreb skete i Lisbeths familie. Et generelt spørgsmål, som dette rejser, er, hvorvidt der er en vis berøringsangst, og om man reelt underretter tilstrækkeligt i dag. Forvaltningens reaktioner og håndtering af underretninger influerer også på dette.

Refleksioner

• Kan du du/I genkende en vis berøringsangst i det sociale system eller andre steder?
• Hvilke erfaringer har du/I selv, som kunne være relevante at drøfte?
• Er fagfolk ikke gode nok til at se og genkende et barn eller ung, der omsorgssvigtes?
• Kender du/I selv til berøringsangst, eller når tvivlen griber én, når man har en mistanke om misrøgt og fysiske eller psykiske overgreb? 
– eller måske når man påtænker eller er i gang med en underretning?
• Hvad skal der til for at gøre det mere ”legalt” eller tilgængeligt at underrette, set fra jeres professionelle ståsted?
• Hvordan ser et velfungerende underretningssystem ud, set ud fra dine/jeres erfaringer?
• Hvad skal det evt. til for at skabe bedre betingelser for at lave underretninger?
• Er der barrierer i systemet, som kunne rettes op? Hvis ja – hvilke?
• Er der områder, som kræver en særlig indsats som fx daginstitutionsområdet, privatskoleområdet eller andre områder? 
Hvis ja, hvad mener du/I, man kunne gøre?
• Hvilke erfaringer har du/I, som kunne bruges til at udvikle en god praksis?
• Er der andre væsentlig ting, der kunne bringes op og drøftes her?

Tegn på omsorgssvigt og overgreb
Lisbeth bliver anbragt i såkaldt frivillig pleje hos Grethe og Otto, som betyder, at moren har ret til at hente hende.
På trods af de tydelige tegn på vold og omsorgssvigt i form af brandmærker fra cigaretter på Lisbeths små 8-årige arme, samt morens fuldskab, træffer socialudvalget den beslutning at lytte til morens ønske om, at Lisbeth skal fjernes fra sin plejefamilie og i stedet bo på Børne- og Ungdomscentret i Nakskov. Efter en måned på Børne- og Ungdomscenteret flyttes Lisbeth hjem til sin mor.

Refleksioner

• Hvilke tanker og drøftelser vækker denne scene hos dig/jer?
• På hvilken måde er det, der sker i filmen genkendeligt for dig/jer?
• Hvilken rolle og opgave ville du/I varetage, hvis du/I var i en tilsvarende situation?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til hele scenariet?
• Hvilke erfaringer har du/I med underretningssager?
• Hvordan har du/I oplevet samarbejdet med andre fagfolk, fx samarbejde med sagsbehandler fra socialforvaltningen eller andre fagpersoner? Kom gerne med konkrete eksempler.
• Når du/I underretter, sker det i så fald som enkeltperson eller som skole eller institution?
• Hvilken betydning kan det have at indberette henholdsvis som enkeltperson eller som institution eller skole?
• Hvad kan være forklaringerne på, at Lisbeth ikke fjernes på trods af flere tegn på svigt og overgreb, og en alkoholiseret mor, som ofte overlader Lisbeth til selv at finde mad, og ikke kommer hjem om natten?
• Hvilke tegn på omsorgssvigt og overgreb er vigtige at være opmærksomme på set med dine/jeres øjne?
• Er det altid muligt at identificere tegn? Hvis ikke, hvad kan man så gøre?
• Lærere og pædagoger fortæller, at det kan være svært at finde ud af, hvad der helt konkret er galt, når man har et barn eller ung, der viser tegn på misrøgt eller at blive krænket? Er det noget du/I kan genkende? Fortæl gerne.
Hvad er det, der kan være særlig svært?
Hvilke erfaringer har du/I med at håndtere problemet?
• I dag er lovgivningen indrettet således, at de sociale myndigheder kan gribe ind på en bekymring – hvilke kræfter kan holde én tilbage?
• Den sociale lovgivning tager således udgangspunkt i barnets eller den unges behov – ikke i bevisstillinger. Hvilken betydning kan det have for at handle hurtigt og effektivt?
• Hvilken betydning kan dette have for dig/jer som lærer(e) og pædagog(er), fx dit/jeres arbejde og handlerum?
Får det fx betydning for underretninger? – Andet?
• Hvordan inddrager I barnet i sådanne sager? Hvem taler barnets sag?
• Hvad mener du/I, der skal til, for at man lytter mere til barnet/den unge?
• Hvad kan være forklaringerne på, at der på trods heraf nogle gange tages mere hensyn til forældrene end til barnet?
• Er der andre spørgsmål eller temaer, som du/I kunne tænke jer at drøfte?

Når barnet ønsker at komme væk hjemmefra
I filmen hører vi Lisbeth fortælle, at hun selv ønskede at komme i familiepleje. Allerede som niårig løber hun Grethe i møde på gaden og siger: ”Tag mig med hjem Grethe”. I sagsakterne hører vi gentagne gange hendes ønske om at komme i pleje. Som 12-årig ønsker endnu en af Lisbeths lærere at tage hende i pleje. Moren siger nej, og det lykkes ikke sidenhen for Lisbeth at opnå det hun drømmer om og håber på – at komme i pleje.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker denne film hos dig/jer?
• Er der fx noget særligt, der griber dig, undrer dig eller på anden måde gør indtryk? Fortæl gerne.
• På hvilken måde er det, der sker i filmen genkendeligt for dig/jer?
• Hvilke rolle og opgave ville du/I varetage, hvis du/I var i en tilsvarende situation?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til hele scenariet?
• Hvad tror du/I, at disse erfaringer med voksne gør ved et barn? Hvor bringer det dig/jer hen i dit/jeres eget arbejde?
• Har du/I nogle eftertanker, fx noget du/I får lyst til at gøre, tage fat på eller noget helt tredje?

Hvis du/I har lyst til at arbejde videre med emnet, er der flere refleksioner/dilemmaer at arbejde med nedenfor.

Argumentere ud fra barnets behov
I dag lægges der et større fokus på børneperspektivet, og Barnets Reform (som du kan læse her – link videre til txt 17) skal sikre, at barnet inddrages og høres. Alligevel er det relevant, at tale om, at forældre i nogle situationer har en vis magt, som kan få negative konsekvenser for barnet eller den unge. Hensynet til barnet eller den unge kan risikere at glide i baggrunden. De peger på, at kommuner ikke altid tør argumentere ud fra paragraffen, der er grundet i barnets behov.

Refleksioner

• Hvordan ser du/I på dette perspektiv? Diskuter gerne ud fra egne erfaringer og praksis.
• Sætter Barnets Reform dig/jer som pædagoger og lærere i en ny situation?
• Hvis ja, drøft på hvilken måde og hvilken det konkret kan have for din/jeres rolle og opgave. Hvilke konsekvenser kan det have for barnet/den unge?
• Hvilke tanker gør du/I jer om jeres betydning for barnet, og den indflydelse eller magt du/I og jeres arbejdssted har?
• Hvordan kan man håndtere dette, så fx forældres magt ikke kan tage udsynet for barnets tarv?
• Hvad mener du/I, der kan være farbare veje fremadrettet?
• Er det relevant at se på flere parametre i denne sammenhæng som fx ledelsesaspekter, tværfagligt eller tværsektorielt samarbejde, organisering/tilrettelæggelse af arbejde eller indsats, den konkrete praksis, andet?

Konfliktskyhed over for forældre
I nogle sager oplever både socialrådgivere, lærere og pædagoger, at det kan være vanskeligt at håndtere forældres truende reaktioner eller forældre, som konsekvent aflyser møder i sidste øjeblik eller slet ikke dukker op til de aftale tider. Man kan konkludere, at disse forældre ikke viser reel vilje til at samarbejde. Det sker også, at man oplever forældre, som forsøger at dække over de problemer, der er i hjemmet. Nogle fagfolk fortæller om oplevelser, hvor forældre har forsøgt at spille fagfolk ud mod hinanden.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker dette tema hos dig/jer? Er der fx noget særligt, der griber dig, undrer dig eller på anden måde gør indtryk? Fortæl gerne.
• På hvilken måde er dette tema genkendeligt for dig/jer?
• Hvordan ser du/I på dette perspektiv? Diskuter gerne ud fra egne erfaringer og praksis.
• Hvilke konsekvenser kan det have for barnet/den unge?
• Er der særlige spørgsmål eller problemstillinger, som kan være relevante at drøfte i denne forbindelse?
• Hvad mener du/I, der kan være farbare veje fremadrettet?

Loyalitet over for forældre og risiko for tab af kærlighed
Børn søger deres forældre, lige meget hvad. (Lisbeth Zornig Andersen)

At forsøge at sætte sig ind i og forstå, hvor meget der er på spil for udsatte børn og unge er en bestræbelse, som mange fagfolk er yderst bevidste om. Søren Skjødt, leder på Godhavn, fortæller her om nogle af sine tanker, og hvad der indebærer som institution og fagperson at forstå barnets situation og håndtere ansvaret for barnet eller den unge i sådanne loyalitetskonflikter:

”Når børn oplever behov for speciel hjælp, som ikke længere kan varetages i hjemmet, er de SÅ bevidste om, at der ligger et aktivt valg om fravalg af familie og dermed også et muligt evigt tab af kærlighed. Der findes ikke et anbragt barn, som ikke hellere ville være derhjemme, og som ikke er i en loyalitetskrise.
Derfor har børn og unge også brug for en beslutning, der er taget af andre væk fra familien, så nogle gange er det vigtigt at være konsistent og sige: ”det skal du”, så må du blive sur på mig, jeg repræsenterer en forvaltning (ikke din familie), og jeg bestemmer det. Så kan barnet tørre lidt sved af panden, og det kan forældrene i virkeligheden også, og så kan de samarbejde, mødes på det plan, de nu kan, uden det handler om, at én af parterne har ønsket at fjerne sig fra hinanden – uden risiko for tab af kærlighed. Temaet er bøvlet, for typisk ville børnene sige: Men jeg ville gerne være derhjemme, og det vil mor også gerne have.
Vi skal sådan passe på i forhold til forældrene, fordi vi har brug for forældrene. Vi skal være i rigtig god kontakt med de unge og sikre deres livslange relationer, og forældrene kommer vi altså ikke rigtig uden om. Vi skal kunne være i det.
Børnenes vilkår er, at det er deres forældre. Det er et grundvilkår for dem. Vi har den holdning, at forældrene har gjort deres bedste på det givne tidspunkt. Vi skal også huske på, at for forældrene kan det se helt anderledes ud efter nogle år, tingene kan være forandret, de kan være et andet sted i deres liv.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker dette i dig/jer?
• Drøft disse perspektiver i gruppen.
• Har du/I nogle erfaringer med samarbejde med forældre, som inddrager disse perspektiver?
• Hvilken betydning har barnets/den unges loyalitet og ”risiko for tab af kærlighed” i dit/jeres arbejde?
• Er det muligt at være i en position, hvor man som fagperson forholder sig til forskellige fortællinger, følelser, ønsker og behov, men bevarer sin position som barnets ledsager, vel at mærke i børnehøjde?
• Kan man samtidig være i denne børnesolidariske position uden nødvendigvis at indtage en position mod forældrene?
• Hvilken betydning kan det evt. få i situationen og de muligheder der kan vise sig?
• Hvilke andre refleksioner sætter det i gang om, hvordan vi fx organiserer os, når vi har mistanke eller viden om alvorlige ting, som kræver undersøgelse eller indgriben?
• Har du/I en klar strategi om roller og opgaver, samarbejde med skolen/institutionen, forvaltningen, forældre m.fl?”

Kontakt til betydningsfulde andre
Som 14-årig besøger Lisbeth regelmæssigt sin far. Børne- og Ungdomscentret, hvor Lisbeth bor, fra hun er 12 til hun er 14 år, har frarådet, at Lisbeth flytter ind til sin far. I sagsakterne står der: ”Det har således vist sig, at forholdet ikke kunne bære i længden, primært fordi Lisbeth vil have opfyldt sine behov og krav, som for os og faren at se, er noget urimelige. Kontakten er således på nuværende tidspunkt afbrudt.”

Refleksioner

• Lisbeth spørger i filmen: Kan man som 14-årig have fremsat urimelige krav til sin far? Drøft dette spørgsmål i gruppen.
• Hvilke bevæggrunde kan de fagvoksne have haft til at fraråde, at Lisbeth flytter ind til sin far? Hvad tænker du/I om dette?
• I dag arbejder man mange steder på at sikre børnenes livslange relationer. Hvad ville du/I gøre i dag ift. Lisbeths kontakt til sin far?
• Hvad tænker du/I om, hvad der er vigtigt for Lisbeth?
• Hvilke retningslinjer arbejder du/I med ift. betydningsfulde personer i barnets eller den unges liv og netværk?
• Hvilke andre spørgsmål kan være vigtige at tage op og drøfte i denne sammenhæng?

Kontakt til søskende
Det er vigtigt for Lisbeth, at have tæt kontakt til sine brødre, særligt Michael, som hun er taget ind til i København uden aftale med Børne- og Ungdomscentret. Lisbeth læser i sagsakterne: ”Vi har givet udtryk for, at hvis Lisbeth og hendes brødre hver især kan klare deres problemer, kan de efterhånden få en tættere kontakt, men at det i øjeblikket ikke har noget formål.”

Refleksioner

• Hvilke tanker eller spørgsmål vækker dette tema?
• Her lytter man således ikke til barnets eget ønske – diskuter hvilke bevæggrunde fagpersonerne kan have haft til dette?
• Kender du/I til situationer, som kan bringe én i dilemma ift. barnets kontakt til betydningsfulde andre?
• Hvad kunne være vigtigt for Lisbeth i forhold til sine brødre?
• Hvordan ville du/I håndtere dette, hvis I fik viden om, at dette skete på en institution?
• Hvilke retningslinjer arbejder du/I med ift. betydningsfulde personer i barnets eller den unges netværk?
• Hvilke andre spørgsmål er vigtige at drøfte her?

Konflikter mellem biologiske forældre og plejeforældre
I filmen fortæller Grethe: ”Jeg fik besked på, at jeg måtte ikke opsøge dig nogensinde, fordi det ville din mor ikke ha´. Du måtte ikke have forbindelse til private mennesker. Du skulle være institutionsbarn vel …”

Konflikter mellem plejeforældre og biologiske forældre kan være et tema, som spiller ind på de fagprofessionelles arbejde.

Refleksioner

• Hvilke tanker og drøftelser vækker scenen med Grethe hos dig/jer?
• Hvilken betydning kan en person som Grethe have for Lisbeth?
• Hvordan tror du/I, at du/I ville håndtere morens ønske i dag?
• På hvilken måde kan dette perspektiv spille ind på dit/jeres syn og håndtering af sager som Lisbeths?
• Hvad kan være vigtigt for henholdsvis biologiske forældre og plejefamilier i forhold til barnet i sådanne situationer?
• Hvad kan være vigtigt for barnet i sådanne situationer?
• Hvordan forholder du/I jer i sager som disse?
• Hvilke erfaringer har du/I med at løsne op for disse situationer?
• Hvilke andre spørgsmål eller temaer er vigtige at være opmærksom på her?

Andre relevante problemstillinger
Filmen Mors magt kan adressere en række andre relaterede problemstillinger, og nogle af disse er beskrevet kort nedenfor. Her får I mulighed for at vurdere disse problemstillingers relevans for jeres arbejdsfelter og arbejdssituationer, og prioritere, hvorledes eventuelle drøftelser i gruppen kan gribes an. Der kan også være andre temaer, som kan være vigtigere for deltagerne/gruppen at tage op.

Organisering i tværsektorielle teams

I de sager, som Ankestyrelsen har kulegravet, vurderer man, at sagerne, samlet set er udtryk for manglende faglighed i sagsbehandlingen. Det sker bl.a. det, at man undlader eller for sent inddrager faglige eksperter i forløbet.

Der peges desuden på at organisere indsatsen refleksivt i velvalgte tværfaglige samt tværsektorielle teams, for at sikre en helhedsindsats.

Refleksioner

• Set fra dit/jeres professionelle perspektiv, hvordan kan man i så fald organisere indsatsen i tværsektorielle teams, for at sikre en helhedsindsats?
• Hvem skulle deltage, hvordan skulle det organiseres, hvornår skulle teamet mødes, hvordan skulle det tilrettelægges osv.?
• Hvordan kunne teamet evaluere indsatserne for at kvalificere sig selv og sit arbejde?
• Formålet skal bl.a. være at dæmme op for sager, der går under ”radaren”. Hvilke tiltag, skal der sættes i værk for at undgå at disse sager ”går under vores radar?
• Har vi tilstrækkelig faglig viden?
• Har vi behov for videreuddannelse?
• Hvordan er vores tilgængelighed til ekspertviden?
• Har vi behov for at indhente ekspertviden udefra? Hvis ja, er det fx permanent eller mere situationsbestemt?
• Er det nødvendigt at organisere os, den ledelsesmæssige situation og/eller vores arbejde anderledes?
• Er det nødvendigt at organisere ressourcerne anderledes? Er der andre vigtige spørgsmål, som vi kunne stille os selv?
• Hvad gør vi, som måske kan gøres anderledes?
• Hvad skal der til for at kvalificere indsatsen og håndtere disse sager til barnets bedste?
• Hvilke erfaringer har vi, hvor vi har håndteret situationer eller sager på en måde, som kan inspirere til vores videre arbejde?

Hurtig opfølgning på underretninger
I praksisundersøgelsen om ”inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger fra 2011”, understregede Ankestyrelsen, at en hurtig opfølgning på underretninger om bekymring for et barn eller ung er væsentlig for at kunne støtte barnet eller den unge tidligt og relevant. Det er samtidig nødvendigt, at kommunen tidligt i forløbet foretager en nærmere udredning og undersøgelse af forholdene og hurtigt inddrager både barnet eller den unge og forældrene i sagen. Endvidere understregede Ankestyrelsen, at det er afgørende for hjælpen/støtten, at der ikke går for lang tid, fra kommunen træffer afgørelse om en foranstaltning, til den iværksættes.

Bagvedliggende tegn på omsorgsvigt og overgreb
Ifølge Ankestyrelsens rapport ses det ofte i de kulegravede sager, ”at kommunen i for høj grad fokuserer på de synlige og håndgribelige problemstillinger, såsom fravær i skole, dårlige boligforhold eller dårlig sproglig udvikling.” Kommunerne forsømmer at foretage en samlet vurdering af, om der kan være bagvedliggende årsager til, at barnet har så massive problemer. Hermed overser kommunerne i flere af sagerne mange små indikatorer på forskellige former for overgreb og svigt.

Samvær efter anbringelse hvor omsorgssvigt og overgreb fortsætter

Ankestyrelsen påpeger, at der i flere af sagerne, efter at der er truffet afgørelse om anbringelse, og sagen har været behandlet af politiet/domstolene, er truffet afgørelser om samvær, der ikke har været i barnets tarv. Temaet til drøftelse er her, når omsorgssvigt og de voldelige og seksuelle overgreb fortsætter under samvær, hvor kommunen har en væsentlig del af ansvaret for over for det anbragte barn.

Hentet af politiet
I filmen hører vi Grethe fortælle, at Lisbeth som tiårig bliver hentet af politiet hjemme hos Grethe og Otto. Temaet her kan være, hvilken effekt og aftryk dette kan det sætte på en lille pige og hendes forståelse af de voksne, der repræsenterer systemet omkring hende? Herudover kan det drøftes, hvorledes det tværsektorielle samarbejde er organiseret, samt muligheder for andre måder at organisere dette på, set ud fra barnets perspektiv.