Fakta

Fra underretning til handling

• Underretning modtages af kommunalbestyrelsen
• Kommunalbestyrelsen skal, senest 24 timer efter modtagelsen af underretning, vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare og hvorvidt der derfor er brug for akut foranstaltning.

1. Kvittering for modtagelse af underretning sendes til underretter inden for 6 hverdage.

• Underretter har ikke krav på yderligere information om sagen, med mindre den har betydning for underretters fortsatte arbejde med barnet.
• Underretter skal orienteres om hvorvidt der iværksættes foranstaltninger, i det omfang det er muligt.

2. Kommunens sagsbehandler/familiebehandler tager kontakt til familien og vurderer herefter om der er brug for en form for støtte.

3. Hvis der er behov for støtte iværksættes en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse), som højst må tage 4 måneder.

• Hvis det vurderes nødvendigt kan et barn anbringes midlertidigt på institution eller sygehus under undersøgelsens forløb. I så fald må undersøgelsen kun tage 2 måneder at gennemføre.
• Den børnefaglige undersøgelse indebærer samtaler med familie, barn, netværk samt eventuel indhentning af specialviden: speciallæge undersøgelser, psykologiske undersøgelser el. lign.
• Samtalen med barnet kan finde sted uden forældremyndighedshavers samtykke, hvis hensynet til barnet taler for.
• Det vurderes om der skal foretages yderligere undersøgelser af eksempelvis søskende i familien.

4. Senest 4 måneder efter undersøgelsens igangsættelse, skal der tages beslutning om ingen, en eller flere foranstaltninger, som kan tages med eller uden forældremyndighedsindehavers og barns samtykke. F.eks. dagtilbud, støtte i hjemmet, familiebehandling, behandling af barnets problemer, døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af fast kontaktperson, anbringelse uden for hjemmet på institution eller i plejefamilie (kræver samtykke fra ung over 15), forældrepålæg eller ungepålæg for unge over 12.

• Barnet kan besluttes anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedshaver og/eller barnet selv, hvis der er risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling. I så fald kræves der en handleplan, og man skal indhente information om barnets egen holdning til denne foranstaltning.
• Beslutning om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke tages af Børn og Unge udvalget. Forinden skal forældre, barn/ung, evt. advokat og evt. bisidder have haft mulighed for at udtale sig.

5. Evt. hjemgivelse fra anbringelse kan først finde sted, når det vurderes, at formålet med anbringelsen er nået, hvis foranstaltningen vurderes til ikke at opfylde behovet eller hvis forældremyndighedshaver anmoder om hjemgivelse. Hvis anbringelsen har fundet sted med samtykke, har kommunen 7 dages behandlingstid fra anmodning om hjemgivelse modtages. Hvis barnet over 12 år vælger at klage over beslutning om hjemgivelse, vil barnet ikke blive hjemgivet førend klagen er behandlet. Ved hjemgivelse lægges der en hjemgivelsesplan med op til 6 måneders fortsat støtte til barn og forældre.

Alle borgere har underretningspligt.
Hver kommune har ifølge Serviceloven paragraf 19 stk 5 en pligt til at udarbejde en skriftlig beredskabsplan vedrørende overgreb mod børn og unge.
Hver kommune udarbejder sin model inden for lovens givne rammer. Hermed eksempler fra fire kommuner rundt i landet.

Socialstyrelsen har i øvrigt en vejledning til, hvordan en beredskabsplan udarbejdes, og hvad den skal indeholde.
På disse links findes eksempler på beredskabsplaner i hhv Aabenraa og Aalborg kommune
http://www.socialstyrelsen.dk/filer/handicap/handicap-og-sociale-problemer/seksuelle-overgreb/aabenraa-beredskabsplan/view

http://www.socialstyrelsen.dk/filer/handicap/handicap-og-sociale-problemer/seksuelle-overgreb/beredskabsplan/view

Og her er eksempler fra hhv Allerød og Horsens kommune
 
http://www.alleroedkommune.dk/borger/~/media//Forvaltningen/Byraadssek/Beredskabsplan-BU.ashx
 
http://www.horsens.dk/Borgerinfo/BoernOgUnge/Udsatte%20boern%20og%20unge.aspx

Serviceloven §153
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11,
2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller
3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

Stk.2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk.1, nr.2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Stk.3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk.1 eller efter regler udstedt i medfør af stk.2, 1.pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører.

Barnets Reform
Barnets Reform trådte i kraft 1. januar 2011 og indeholder en række lovændringer med det formål at støtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer.
Håndbog om Barnets Reform kan findes her: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
Barnets reform indeholder blandt andet lovgivning på følgende områder:

• Barnets ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen og blive hørt i forbindelse med afgørelser, for eksempel ved at:
  – der skal afholdes børnesamtale inden en eventuel afgørelse falder
  – der skal foretages minimum 2 årlige besøg på et eventuelt anbringelsessted, hvor kommunens sagsbehandler har mulighed for at tale alene med barnet om dets trivsel
• Barnets ret til samvær med familie og netværk
• Barnets ret til at have en bisidder med til møder
• Barnets ret til at klage over afgørelser allerede fra barnet er 12 år gammelt
• Underretningspligten for kommunalt ansatte er blevet skærpet og præciseret
• Underretter har ret til at blive orienteret om, hvorvidt underretningen har givet anledning til handling
• Der er lettere adgang for kommunen til at igangsætte en undersøgelse, bl.a. mulighed for at lave en børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse) uden samtykke fra forældremyndighedshaver
• Det er muligt at iværksætte akutte foranstaltninger imens undersøgelsen udarbejdes
• Hvis en familie flytter til en ny kommune har fraflytningskommunen pligt til, at underrette tilflytningskommunen om eventuelle forhold i forbindelse med behov for særlig støtte
• Forbedringer af plejefamilieområdet, bl.a. igennem mere efteruddannelse og supervision af plejefamilier og gennem en større indsats for at søskende anbringes sammen

Anbringelse uden for hjemmet – med eller uden samtykke
Hvis forældremyndighedshaver ikke har givet samtykke til en anbringelse uden for hjemmet, skal afgørelsen fornyes i børn og unge udvalget inden for:

• 1 år, hvis barnet ikke har været anbragt tidligere inden for et år før den aktuelle anbringelse
• 2 år, hvis barnet allerede har været anbragt indenfor et år før den aktuelle anbringelse
• 3 år, hvis barnet er under 1 år gammelt

Hvis der foretages en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke eller en akut anbringelse, har forældremyndighedshaver og den unge over 12 år ret til gratis advokatbistand.

Hvis forældremyndighedshaver har givet samtykke til en anbringelse uden for hjemmet er der ingen tidsmæssig grænse for længden af anbringelsen. Hvis forældremyndighedshaver eller den unge over 15 år anmoder om hjemgivelse, skal kommunen tage stilling til denne anmodning inden for 7 dage.

BØRNEKONVENTIONEN ARTIKEL 12

1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.


Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn
Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup (S) bad i januar 2012 Ankestyrelsen om at kulegrave et antal enkeltsager om overgreb mod børn inden for de seneste fem år. Samtidig nedsatte Karen Hækkerup et ekspertpanel, der blandt andet på baggrund af Ankestyrelsens kulegravning har udarbejdet anbefalinger til, hvordan indsatsen over for udsatte børn og unge kan styrkes. Ekspertpanelet har i juni 2012 afleveret sine anbefalinger til ministeren.
Ekspertpanelets opgave var at komme med forslag indenfor bl.a. flg. temaer:

Samarbejdet på tværs mellem fagpersonerne i børnenes og de unges hverdag skal styrkes

Børnehuse og beredskab

Etablere børnehuse, der kan opbygge ekspertise på området, klare beredskaber, når der opstår sager om overgreb, og tydeligere regler, når anbragte børn er på besøg hos personer, mistænkt for overgreb mod børnene. ørnehusene omfatter de sociale myndigheder, sundhedspersonale samt politi og retsvæsen.

• Obligatoriske tværfaglige forløb omkring de udsatte børn og unge på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, og relevante sundhedsfaglige uddannelser som led i en national kompetenceplan.
• Kommunernes tværfaglige samarbejde om udsatte børn skal styrkes, blandt andet i forhold til sundhedspleje, skoler, dagtilbud, tandpleje.
• Alle kommuner bør etablere en central systematisk behandling af alle indkomne underretninger.
• Alle kommuner bør være tilknyttet et børnehus, hvor der kan opbygges ekspertise i samtaler med børn udsat for overgreb.
• Alle kommuner bør have klare procedurer for håndteringen af underretninger og sager om overgreb.
• Reglerne vedrørende samvær for anbragte børn bør tydeliggøres, så det fremgår tydeligt, at i sager, hvor et barn er anbragt på grund af mistanke om overgreb, må barnet ikke sendes på ikke-overvåget samvær hos de personer, som mistanken retter sig mod.

Forældelsesfrist
Seksuelle overgreb kan i dag meldes til politiet op til ti år efter, de er sket, eller efter ofret er fyldt 18. Dvs. et seksuelt overgreb på en ung på 14 år kan anmeldes, indtil personen er 28 år gammel. Et overgreb på en 19-årig kan meldes, indtil denne er 29.
I særligt grove tilfælde, hvor ofret eksempelvis har været under 12 år gammel, kan overgrebet meldes op til 15 år efter, det er sket, eller ofret er fyldt 18.
Forældelsesfristen for seksuelle overgreb i 1984 var fem år efter overgrebet havde fundet sted.
Der er i øjeblikket et forslag i høring om, at rykke alderen for, hvornår man tæller de ti eller 15 års forældelse, så man først begynder at tælle fra ofrets 21. år i stedet for det 18.

Resiliens
Resiliens (af eng. resilience ‘ukuelighed’) er et psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Resiliens udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne. En god ven eller en støttende anden voksen kan fx afhjælpe belastende familieforhold. Udadvendthed og kontaktstyrke kan i nogle tilfælde hjælpe barnet; omvendt kan en vis indadvendthed og tilbageholdenhed hjælpe det barn, der fx er i fare for at havne i kriminelle miljøer, hvor pågående adfærd er i høj kurs. Man kan således ikke pege på entydige træk, der fremmer resiliensen, men må vurdere hvert enkelt tilfælde i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Kilde: Kilde: Gyldendals, Den store Danske Encyklopædi, www.denstoredanske.dk