01. Mors magt

Introduktion til filmen
Lisbeth er født i 1968. De første tre år af sin tilværelse bor hun sammen med sin far, mor og tre storebrødre, der er henholdsvis 3, 4 og 5 år ældre end Lisbeth. Da Lisbeth er tre år forlader faren sin familie.
Lisbeths mor møder Jan og flytter med ham og børnene til et lille hus på Lolland. Her vokser de op med vold, svigt, alkoholiserede voksne og seksuelle krænkelser. Drengene kommer på børnehjem og i familiepleje. Lisbeth selv drømmer om at komme til at bo hos en anden familie.

Barnets stemme
På trods af at Lisbeth gentagne gange igennem årene beder om at komme i familiepleje, så bliver der taget andre beslutninger på hendes vegne.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker denne film hos dig/jer? Er der eksempler, der griber dig, undrer dig eller på anden måde gør indtryk? Fortæl.
• På trods af Lisbeths positive udvikling hos Grethe, ser myndighederne alligevel bort fra barnets perspektiv og andre fagpersoners vurderinger, herunder skolen, hvor Lisbeth er i sin hverdag. Hvad kan være forklaringer på dette?
• Hvordan kunne det lade sig gøre, at Lisbeths mor fik denne form for indflydelse og magt?
• Hvad kan holde de ansvarlige fagpersoner tilbage fra at handle i forhold til barnets bedste?
• Kan de ansvarlige fagpersoner i denne sag være i den tro, at de handler i til barnets bedste? Hvis ja, fortæl.
• Lisbeth læser op af sagsakterne, at morens argument er, at hun er bange for at miste forbindelsen til Lisbeth. Hvad kan morens udtalelse være udtryk for?
• Hvordan ville du/I evt. forholde dig/jer til scenariet om, at moren på den ene side frygter at miste forbindelsen til Lisbeth, og på den anden side kræver, at Lisbeth skal hjem, når børnepengene skal udbetales?
• Hvordan kan man håndtere situationer med modstridende ønsker og behov hos henholdsvis barnet og forældre?
• Hvem taler Lisbeths sag – hvem er ”barnets advokat”?
• Hvilken betydning tillægges de, der taler barnets sag?
• Er der nogle fagfolks rapporteringer, man tillægger større betydning end andre? Hvis ja, er der særlige fordele eller ulemper ved dette?

Tegn på omsorgssvigt og overgreb
På trods af de tydelige tegn på vold og omsorgssvigt i form af brandmærker fra cigaretter på Lisbeths små 8-årige arme, samt morens fuldskab, træffer socialudvalget den beslutning at lytte til morens ønske om, at Lisbeth skal fjernes fra sin plejefamilie og i stedet bo på Børne- og Ungdomscentret i Nakskov. Efter en måned på Børne- og Ungdomscenteret flyttes Lisbeth hjem til sin mor.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker denne scene hos dig/jer?
• Hvad kan være forklaringerne på, at Lisbeth ikke fjernes på trods af flere tegn på svigt og overgreb, og en alkoholiseret mor?
• Set med faglige øjne i dag, hvordan ville man så have forholdt sig til Lisbeths situation i forhold til henholdsvis frivillig pleje eller tvangsfjernelse?
• Hvad skal der til for at fjerne et barn fra hjemmet?
• Hvilke tegn på omsorgssvigt og overgreb er vigtige at være opmærksomme på, set med dine/jeres øjne?
• Er det altid muligt at identificere tegn? Hvis ikke, hvad kan man så gøre?
• I dag er lovgivningen indrettet således, at de sociale myndigheder kan gribe ind på en bekymring – hvilke kræfter kan holde én tilbage?
• Den sociale lovgivning tager således udgangspunkt i barnets eller den unges behov – ikke i bevisstillinger. Hvilken betydning har det for at handle hurtigt og effektivt?
• Hvordan inddrager du/I barnet i sådanne sager? Hvem taler barnets sag?
• Hvad mener du/I, der skal til for, at man lytter mere til barnet/den unge?
• Hvad kan være forklaringerne på, at der nogle gange tages mere hensyn til forældrene end til barnet?
• Hvordan er forældres muligheder for indflydelse, når barnet er henholdsvis frivilligt anbragt og tvangsfjernet?
• Hvilken betydning kan dette have for socialrådgiverens arbejde og handlerum?
• Drøft evt. hvilke positive som negative konsekvenser, det kan have for barnet eller den unge at være henholdsvis frivilligt anbragt eller tvangsfjernet? Tal gerne konkret ud fra dine/jeres erfaringer.

Frivillig anbringelse eller tvangsfjernelse
Det fremgår ikke klart af Lisbeths sagsakter, hvorfor hun er frivilligt anbragt, og hvorfor der ikke er valgt tvangsfjernelse. Lisbeths sagsakter er kun en del af historien, vi kender ikke samtlige data. Men temaet om, hvornår myndighederne griber til tvangsfjernelse, og hvornår der bliver besluttet frivillig fjernelse, er ikke desto mindre væsentligt også i denne sammenhæng.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker dette perspektiv hos dig/jer?
• Hvordan ser du/I på dette perspektiv? Diskuter gerne ud fra egne erfaringer.
• Hvilke dilemmaer kan der være i dette, set ud fra dine/jeres erfaringer?
• Hvilke barrierer kan der være for at arbejde mod en tvangsfjernelse?
• Kan det indebære professionelle risici for:
  – den enkelte socialrådgiver?
  – for afdelingen?
  – evt. andre?
• Hvilke andre diskussioner er vigtige at inddrage, set fra dit/jeres perspektiv? Inddrag evt. faktateksten ”Anbringelse uden for hjemmet – med eller uden samtykke”, som du finder her.
• Vurdér hvilken betydning de forskellige situationer og perspektiver har for dit/jeres arbejdet.

Når barnet ønsker at komme væk hjemmefra
I filmen hører vi Lisbeth fortælle, at hun selv ønskede at komme i familiepleje. I sagsakterne hører vi desuden gentagne gange hendes ønske om at komme i pleje. Som 12-årig ønsker endnu én af Lisbeths lærere at tage hende i pleje. Moren siger nej, og det lykkes ikke sidenhen for Lisbeth at opnå det, hun drømmer om og håber på – at komme i plejefamilie.

Refleksioner

• Hvad tror du/I, at disse erfaringer med voksne gør ved et barn?
• Hvor bringer det dig/jer hen i dit/jeres eget arbejde?
• Har du/I nogle eftertanker, fx noget du/I får lyst til at gøre, tage fat på eller noget måske noget helt tredje?

Har du/I tid til yderligere faglig fordybelse, kan du/I her (link videre til tekst i grønt nedenfor) arbejde videre med hensynet til barnets behov, konfliktskyhed over for forældre samt loyalitet over for forældre.

Argumentere ud fra barnets behov
I dag lægges der et større fokus på børneperspektivet, og Barnets Reform, som du kan læse her (link til tekst 15), skal sikre, at barnet inddrages og høres. Alligevel er det relevant, at tale om, at forældre i nogle situationer har en vis magt, som kan få negative konsekvenser for barnet eller den unge. Hensynet til barnet eller den unge kan risikere at glide i baggrunden. De peger på, at kommuner ikke altid tør argumentere ud fra paragraffen, der er grundet i barnets behov.

Refleksioner

• Hvordan ser du/I på dette perspektiv? Diskuter gerne ud fra egne erfaringer og praksis.
• Er der særlige årsager, der kan være relevante at drøfte i denne forbindelse?
• Hvilke konsekvenser kan det have for barnet/den unge?
• Hvilke tanker gør du/I jer om din/jeres betydning for barnet og den magt du/I har?
• Hvordan kan man håndtere dette, så forældres magt ikke kan tage udsynet for barnets tarv?
• Hvad mener du/I, der kan være farbare veje fremad?
• Er det relevant at se på flere parametre i denne sammenhæng som fx ledelsesaspekter, tværfagligt eller tværsektorielt samarbejde, organisering/tilrettelæggelse af arbejde eller indsats, den konkrete praksis, andet?

Konfliktskyhed over for forældre
I nogle sager oplever socialrådgivere, at det kan være vanskeligt at håndtere forældres truende reaktioner eller forældre, som konsekvent aflyser møder i sidste øjeblik, eller slet ikke dukker op til de aftale tider. Socialrådgivere kan konkludere, at disse forældre ikke viser reel vilje til at samarbejde. Det sker også, at man oplever forældre, som forsøger at dække over de problemer, der er i hjemmet. Nogle socialrådgivere fortæller om oplevelser, hvor forældre har forsøgt at spille fagfolk ud mod hinanden.

Refleksioner

• Hvordan ser du/I på dette perspektiv? Diskuter gerne ud fra egne erfaringer og praksis.
• Er der særlige årsager, der kan være relevante at drøfte i denne forbindelse?
• Hvilke konsekvenser kan det have for barnet/den unge?
• Hvad mener du/I, der kan være farbare veje fremadrettet?

Loyalitet over for forældre og risiko for tab af kærlighed
At forsøge at sætte sig ind i og forstå, hvor meget der er på spil for udsatte børn og unge, er en bestræbelse, som mange fagfolk er yderst bevidste om. Søren Skjødt, Leder på Godhavn, fortæller her om nogle af sine tanker, og hvad der indebærer som institution og fagperson at forstå barnets situation og håndtere ansvaret for barnet eller den unge i sådanne loyalitetskonflikter:

Når børn oplever behov for speciel hjælp, som ikke længere kan varetages i hjemmet, er de SÅ bevidste om, at der ligger et aktivt valg om fravalg af familie og dermed også et muligt evigt tab af kærlighed. Der findes ikke et anbragt barn, som ikke hellere ville være derhjemme, og som ikke er i en loyalitetskrise. Derfor har børn og unge også brug for en beslutning, der er taget af andre væk fra familien, så nogle gange er det vigtigt at være konsistent og sige: ”det skal du”, så må du blive sur på mig, jeg repræsenterer en forvaltning (ikke din familie), og jeg bestemmer det. Så kan barnet tørre lidt sved af panden, og det kan forældrene i virkeligheden også, og så kan de samarbejde, mødes på det plan, de nu kan, uden det handler om, at én af parterne har ønsket at fjerne sig fra hinanden – uden risiko for tab af kærlighed. Temaet er bøvlet, for typisk ville børnene sige: Men jeg ville gerne være derhjemme, og det vil mor også gerne have. Vi skal sådan passe på i forhold til forældrene, fordi vi har brug for forældrene. Vi skal være i rigtig god kontakt med de unge og sikre deres livslange relationer, og forældrene kommer vi altså ikke rigtig uden om. Vi skal kunne være i det. Børnenes vilkår er, at det er deres forældre. Det er et grundvilkår for dem. Vi har den holdning, at forældrene har gjort deres bedste på det givne tidspunkt. Vi skal også huske på, at for forældrene kan det se helt anderledes ud efter nogle år, tingene kan være forandret, de kan være et andet sted i deres liv.

Refleksioner

• Hvilke tanker vækker dette i dig/jer?
• Drøft disse perspektiver i gruppen.
• Har du/I nogle erfaringer med samarbejde med forældre, som inddrager disse perspektiver?
• Hvilken betydning har barnets/den unges loyalitet og ”risiko for tab af kærlighed” i dit/jeres arbejde?
• Er det muligt at være i en position, hvor man som fagvoksen forholder sig til forskellige fortællinger, følelser, ønsker og behov, men bevarer sin position som barnets ledsager, vel at mærke i børnehøjde?
• Kan man samtidig være i denne børnesolidariske position uden nødvendigvis at indtage en position mod forældrene?
• Hvilken betydning kan det evt. få i situationen og de muligheder, der kan vise sig?
• Hvilke andre refleksioner sætter det i gang? Fx om hvordan vi organiserer os, når vi har mistanke eller viden om alvorlige ting, som kræver undersøgelse eller indgriben? Har vi en klar strategi om roller og opgaver, samarbejde med skolen/institution, forældre m.fl?”

Kontakt til betydningsfulde andre
Som 14 årig besøger Lisbeth regelmæssigt sin far. Børne- og Ungdomscentret, hvor Lisbeth bor, fra hun er 12 til hun er 14 år, har frarådet, at Lisbeth flytter ind til sin far. I sagsakterne står der: ”det har således vist sig, at forholdet ikke kunne bære i længden, primært fordi Lisbeth vil have opfyldt sine behov og krav, som for os og faren at se, er noget urimelige. Kontakten er således på nuværende tidspunkt afbrudt.”

Refleksioner

• Lisbeth spørger i filmen: Kan man som 14-årig have fremsat urimelige krav til sin far? Drøft dette spørgsmål i gruppen.
• Hvilke bevæggrunde kan de fagvoksne have haft til at fraråde, at Lisbeth flytter ind til sin far? Hvad tænker du/I om dette?
• I dag arbejder man mange steder på at sikre børnenes livslange relationer. Hvad ville du/I gøre i dag ift. Lisbeths kontakt til sin far?
• Hvad tænker du/I om, hvad der er vigtigt for Lisbeth?
• Hvilke retningslinjer arbejder du/I med ift. betydningsfulde personer i barnets eller den unges liv og netværk?
• Hvilke andre spørgsmål kan være vigtige at tage op og drøfte i denne sammenhæng?

Kontakt til søskende
Det er vigtigt for Lisbeth at have tæt kontakt til sine brødre, særligt Michael, som hun er taget ind til i København uden aftale med Børne- og Ungdomscentret. Lisbeth læser i sagsakterne: ”Vi har givet udtryk for, at hvis Lisbeth og hendes brødre hver især kan klare deres problemer, kan de efterhånden få en tættere kontakt, men at det i øjeblikket ikke har noget formål.”

Refleksioner

• Hvilke tanker eller spørgsmål vækker dette tema?
• Her lytter man således ikke til barnets eget ønske – diskuter hvilke bevæggrunde de fagvoksne kan have haft til dette?
• Kender du/I til situationer, som kan bringe én i dilemma ift. barnets kontakt til betydningsfulde andre?
• Hvad kunne være vigtigt for Lisbeth i forhold til sin brødre?
• Hvordan ville du/I håndtere dette, hvis I fik viden om, at dette skete på en institution?
• Hvilke retningslinjer arbejder du/I med ift. betydningsfulde personer i barnets eller den unges netværk?
• Hvilke andre spørgsmål er vigtige at drøfte her?

Konflikter mellem biologiske forældre og plejeforældre
I filmen fortæller Grethe: ”Jeg fik besked på, at jeg ikke måtte opsøge dig nogensinde, fordi det ville din mor ikke ha´. Du måtte ikke have forbindelse til private mennesker. Du skulle være institutionsbarn, vel …”

Konflikter mellem plejeforældre og biologiske forældre kan være et tema, som spiller ind på socialrådgivernes arbejde.

Refleksioner

• Hvilke tanker og drøftelser vækker scenen med Grethe hos dig/jer?
• Hvilken betydning kan en person som Grethe have for Lisbeth?
• Hvordan tror du/I at du/I ville håndtere morens ønske i dag?
• På hvilken måde kan dette perspektiv spille ind på dit/jeres syn og håndtering af sager som Lisbeths?
• Hvad kan være vigtigt for henholdsvis biologiske forældre og plejefamilier i forhold til barnet i sådanne situationer?
• Hvad kan være vigtigt for barnet i sådanne situationer?
• Hvordan forholder du/I jer i sager som disse?
• Hvilke erfaringer har du/I med at løsne op for sådanne situationer?

Samarbejde mellem skole og forvaltning
Ravnsborgskolen, hvor Lisbeth som niårig er elev, bliver ikke hørt om den indgribende beslutning om at fjerne Lisbeth fra sin plejefamilie, og skolen sender uopfordret et brev til socialforvaltningen, hvor man forholder sig særdeles kritisk til socialudvalgtes disposition.

Hvis du/I har brug for at læse den del af brevet, som Lisbeth læser op i filmen, kan du/I læse videre nedenfor her, hvor du også finder en henvisning til Ankestyrelsens rapport om overgreb på børn.

I brevet skriver skolen:

Der er fuld enighed om, at den tid eleven har været i familiepleje, har hun været fuldstændig i balance, glad og tilfreds, samt ren og velplejet. Hendes udbytte af skolen har derfor været særdeles godt, og gode fremskridt er konstateret. Hun har ligeledes været fuldt accepteret blandt kammerater. Der er for os ingen tvivl om, at alle disse ting i væsentlig grad skyldes, at hun har været i et hjem, hvor man har virkelig gjorde noget for hende og holdt af hende, hvilket hun også selv har givet udtryk for.

I brevet fortæller skolen hvordan de nærmest er ”rystede over Socialudvalgets disposition, hvor en afgørelse om en elev er foretaget uden, at man har indhentet oplysninger fra skolen. Det lover ikke godt for et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem skole og Socialforvaltning. Vi finder afgørelsen helt forkert, idet man ikke kan have taget hensyn til, hvad der i dette tilfælde er bedst for barnet”.

I Ankestyrelsens rapport (Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn, Ankestyrelsen, juni 2012) om kulegravning af en række sager, konkluderede man, at samarbejdet mellem skole og socialforvaltning kan blive betydeligt bedre. I nogle sager er der ikke iværksat foranstaltninger på trods af omfattende oplysningsmateriale og underretninger om massive problemer i familierne. Nogle sager bærer præg af, at der ikke har været optimalt samarbejde mellem skole og socialforvaltning.

Refleksioner

• Hvilke tanker eller drøftelser vækker denne scene i dig/jer?
• Hvad tænker du/I om socialudvalgets håndtering af sagen?
• Hvordan ville du/I have reageret på skolens brev i dag?
• Hvordan kunne man have håndteret det i forhold til barnets bedste?
• Hvordan ser et godt samarbejde mellem skole og de sociale myndigheder ud?
• Hvad skal der til for at sikre et godt samarbejde mellem skole og forvaltning?
• Hvordan kan samarbejdet organiseres på en mere hensigtsmæssig måde?
• Hvad skal der til, for at samarbejdet kan fungere hensigtsmæssigt mellem lærere/pædagoger og socialrådgivere?
• Drøft gerne ud fra dine/jeres egner erfaringer med henblik på at identificere best practice.

Underretninger og berøringsangst
Den faglighed, som ligger til grund for håndteringen af Lisbeths sag, stiller spørgsmål ved, om man reelt var klar over, i hvilken grad omsorgssvigt og overgreb skete i Lisbeths familie. Et generelt spørgsmål, som dette rejser, er, hvorvidt der er en vis berøringsangst, og om man reelt underretter tilstrækkeligt i dag. Forvaltningens reaktioner og håndtering af underretninger influerer også på dette.

Refleksioner

• Kan du du/I genkende en vis berøringsangst i det sociale system eller andre steder?
• Hvilke erfaringer har du/I selv, som kunne være relevante at drøfte?
• Er fagfolk ikke gode nok til at se og genkende et barn eller ung, der omsorgssvigtes?
• Hvad skal der til for at gøre det mere legalt eller tilgængeligt at underrette?
• Hvordan ser et velfungerende underretningssystem ud, set ud fra dine/jeres erfaringer?
• Hvad skal det evt. til for at skabe bedre betingelser for at lave underretninger?
• Er der barrierer i systemet, som kunne rettes op? Hvis ja, hvilke?
• Er der områder, som kræver en særlig indsats som fx daginstitutionsområdet, privatskoleområdet eller andre områder? Hvis ja, hvad kunne der gøres?
• Hvilke erfaringer mener du/I kunne pege på best practice? Er der andre væsentlige spørgsmål eller temaer, som kunne drøftes her?

Har du/I tid til yderligere faglig fordybelse, kan du/I arbejde videre med emnet organisering i tværsektorielle team.

Organisering i tværsektorielle team
I de sager, som Ankestyrelsen har kulegravet, vurderer man, at sagerne, samlet set er udtryk for manglende faglighed i sagsbehandlingen. Der sker bl.a. det, at man undlader eller for sent inddrager faglige eksperter i forløbet. Der peges desuden på at organisere indsatsen refleksivt i velvalgte tværfaglige samt tværsektorielle teams for at sikre en helhedsindsats.

Refleksioner

• Set fra dit/jeres professionelle perspektiv, hvordan kan man organisere indsatsen i tværsektorielle teams for at sikre en helhedsindsats?
• Hvem skulle deltage, hvordan skulle det organiseres, hvornår skulle teamet mødes, hvordan skulle det tilrettelægges osv.?
• Hvordan kunne teamet evaluere indsatserne for at kvalificere sig selv og sit arbejde?
• Formålet skal bl.a. være at dæmme op for sager, der går under ”radaren”. Hvilke tiltag, skal der sættes i værk for at undgå, at disse sager overses?
• Har vi tilstrækkelig faglig viden?
• Har vi behov for videreuddannelse?
• Hvordan er vores tilgængelighed til ekspertviden?
• Har vi behov for at indhente ekspertviden udefra? Hvis ja, er det fx permanent eller situationsbestemt?
• Er det nødvendigt at organisere os, den ledelsesmæssige situation og/eller vores arbejde anderledes?
• Er det nødvendigt at organisere ressourcerne anderledes?
• Er der andre vigtige spørgsmål, som vi kunne stille os selv?
• Hvad gør vi, som måske kunne gøres anderledes?
• Hvad skal der til for at kvalificere indsatsen og håndtere disse sager til barnets bedste?
• Hvilke erfaringer har vi, hvor vi har håndteret situationer eller sager på en måde, som kan inspirere til vores videre arbejde?

Andre relevante problemstillinger
Filmen adresserer en række andre relaterede problemstillinger, og nogle af disse er beskrevet kort i det følgende materiale, som I finder nedenfor. Kig materialet igennem og vurder problemstillingernes relevans for jeres arbejde, og prioriter, hvorledes eventuelle drøftelser i studiegruppen kan gribes an.

Hurtig opfølgning på underretninger
I praksisundersøgelsen om ”inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger fra 2011”, understregede Ankestyrelsen, at en hurtig opfølgning på underretninger om bekymring for et barn eller ung er væsentlig for at kunne støtte barnet eller den unge tidligt og relevant. Det er samtidig nødvendigt, at kommunen tidligt i forløbet foretager en nærmere udredning og undersøgelse af forholdene og hurtigt inddrager både barnet eller den unge og forældrene i sagen. Endvidere understregede Ankestyrelsen, at det er afgørende for hjælpen/støtten, at der ikke går for lang tid, fra kommunen træffer afgørelse om en foranstaltning, til den iværksættes.

Bagvedliggende tegn på omsorgsvigt og overgreb
Ifølge Ankestyrelsens rapport ses det ofte i de kulegravede sager, ”at kommunen i for høj grad fokuserer på de synlige og håndgribelige problemstillinger, såsom fravær i skole, dårlige boligforhold eller dårlig sproglig udvikling. Kommunerne forsømmer at foretage en samlet vurdering af, om der kan være bagvedliggende årsager til, at barnet har så massive problemer. Hermed overser kommunerne i flere af sagerne mange små indikatorer på forskellige former for overgreb og svigt.

Samvær efter anbringelse, hvor omsorgssvigt og overgreb fortsætter
Ankestyrelsen påpeger, at der i flere af sagerne, efter at der er truffet afgørelse om anbringelse, og sagen har været behandlet af politiet/domstolene, er truffet afgørelser om samvær, der ikke har været i barnets tarv. Temaet til drøftelse er, når omsorgssvigt og de voldelige og seksuelle overgreb fortsætter under samvær, hvor kommunen har en væsentlig del af ansvaret for over for det anbragte barn.

Hentet af politiet
I filmen hører vi Grethe fortælle, at Lisbeth som tiårig bliver hentet af politiet hjemme hos Grethe og Otto. Temaet her kan være, hvilket aftryk dette kan det sætte på en lille pige og hendes forståelse af de voksne, der repræsenterer systemet omkring hende. Herudover kan drøftes, hvorledes det tværsektorielle samarbejde er organiseret, samt muligheder for andre måder at organisere dette på, set ud fra barnets perspektiv.